Kongelige5. maj 2024

Nyt om William og Kate: ”Et helvede”

Det er ikke nemt at være kongelig familie i øjeblikket, beretter en ven tæt på den kommende konge og dronning.
KATE
Prinsesse Kate og prins William befinder sig lige nu i en hård tid.
 Foto: Pool/I-Images/Ritzau Scanpix

Den engelske kongefamilie er hårdt ramt med både Kong Charles’ og prinsesse Kates kræftforløb.

Særligt prinsessen har været genstand for megen spekulation, indtil hun i slutningen af marts forklarede hele verden, at hun ligesom sin svigerfar er i behandling for kræft.

Offentligheden kender ikke detaljerne om prinsessens kræftforløb, men der er ingen tvivl om, at den lille royale familie har det hårdt i øjeblikket.

Det bekræfter en nær ven af parret, designeren Amaia Arrieta, som normalt står for stylingen af deres tre børn George, 10, Charlotte, 9, og Louis, 5.

- Jeg er knust i øjeblikket. Jeg tror, det er et helvede for dem, siger hun til den engelske avis The Telegraph og understreger, at hele situationen er meget privat.

Prinsesse Kate kaldte selv nyheden om hendes cancer for et ”kæmpe Chok”, da hun stod frem med sygdommen i marts.

I april havde prins William dog overskud til at genoptage arbejdet med de royale opgaver, og forleden blev han overraskende set til en fodboldkamp mellem Aston Villa og græske Olympiakos i Conference League, hvilket måske kan tolke som et positivt tegn i forhold til hans hustrus tilstand.

Sponsoreret indhold