Kongelige19. februar 2022

Det svenske kongehus med sjælden udmelding på Instagram

– Normalt kommenterer vi ikke rygter og spekulationer, skrives der blandt andet på det svenske kongehus' Instagram
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Her til formiddag er det svenske kongehus kommet med en noget opsigtsvækkende udmelding på sin Instagram.

Ganske overraskende kommenterer det svenske kongehus på de skilsmisserygter, der på det seneste har svirret om kronprinsesse Victoria, 44, og hendes mand prins Daniel, 48.

– Vi har fået kendskab til, at der foregår omfattende, negativ rygtespredning, som angår vores private relation. Påstandene omhandler problemer i vores relation og en forestående skilsmisse, lyder det og fortsættes:

– Normalt kommenterer vi ikke på rygter og spekulationer. Men for at værne om vores familie ønsker vi at gøre klart, én gang for alle, at de rygter, som nu spredes, ikke holder vand, lyder det i udmelding, der er underskrevet af Victoria og Daniel.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge svenske Aftonbladet er det sladdersitet Stoppa Pressarna, der i flere måneder har spredt rygter om, at parret står foran en skilsmisse.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega778501_001.jpg
 Foto: MEGA

Victoria og Daniel har sammen børnene Estelle og Oscar. Foto: MEGA

– I det her tilfælde kan vi endda konstatere, at trods gentagne dementier til etablerede medier, så fortsætter rygtespredningen, siger det svenske hofs pressechef Margareta Thorgren til Aftonbladet.

Sponsoreret indhold