Kendte16. marts 2021

Wilmer Valderrama afslører endelig navnet på sin nyfødte datter

Det er kun knap en måned siden, skuespilleren kunne annoncere, at han var blevet far for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega612867_006.jpg
 Foto: MEGA

Der skulle gå 41 år, før ”NCIS”-skuespilleren Wilmer Valderrama kunne kalde sig far, da hans forlovede Amanda Pacheco den 15. februar fødte en lille datter.

En uge senere kunne han dele den fantastiske nyhed med sine mere end 1,8 millioner følgere på Instagram.

- Som sendt fra himlen byder vi vores første datter velkommen, skrev han til en række billeder af den lille ny familie i slutningen af februar.

Men nu kan han endnu en gang glæde sine fans med nyheden om, hvad den lille pige skal hedde – og at der er en helt særlig årsag bag.

- Nakano Oceana Valderrama, skriver han kort til billedet af parret med deres endnu lille datter i armene.

Artiklen fortsætter under billedet

helt Særlig betydning bag navn

Til People fortæller han, at parret syntes, det var ”spændende at finde ud af, hvad hun skulle hedde, fordi alle har en mening omkring det”. Faktisk var det ikke alle i hans familie, der var lige glade for navnet, da parret endelig havde fundet ud af, hvad deres datter skulle hedde.

Men det havde ingen betydning for skuespilleren, for navnet kommer af et minde om en tur til Japan. Det var en helt særlig rejse for dem begge, og i dag husker de den bedst for at være der, hvor de begge sagde ”jeg elsker dig” for første gang.

- Den tur var simpelthen bare så smuk og gav os en form for åbenbaring, fortæller han og fortsætter:

- Det var der, hvor vi besluttede, at vi virkelig gerne ville være sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega465071_070.jpg
 Foto: MEGA

Parret nød en dag på stranden tilbage i 2019, kort efter at de første gang blev spottet sammen. Foto: MEGA

De to gik derfor hurtigt i gang med at researche om gamle japanske krigere, og her stødte de på Takeko Nakano, en kvindelig samurai.

- Nakano blev hurtigt noget vi følte var stærkt, unikt og anderledes, fortæller han om beslutningen.

Det er dog ikke kun Nakano, der har en helt særlig betydning, også den lille nys mellemnavn, Oceana er der en mening med.

Amanda Pacheco er nemlig en ferm dykker, og hun er desuden enormt passioneret omkring havet og livet i dybet.

Parret blev forlovet tilbage i januar 2020, og de to har dannet par siden 2019. Hvornår brylluppet skal stå har de to dog endnu ikke afsløret.

Sponsoreret indhold