Kendte2. december 2019

Vicki Jos store dag: Datteren døbt

"Vild med dans"-stjernen Vicki Jo fejrede forleden sin yngste, lille Isabelle Jo.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vicki_jo_instagram.jpg
 (Foto: Instagram (Vicki Jo))

Så blev vores lille prinsesse døbt.

Sådan skriver den stolte mor, Vickie Jo Ringgaard, 38, på Instagram oven på sidste weekends fejring af datteren, Isabelle Jo.

Dåben fandt sted i Ravnsbjergkirken i Aarhus-forstaden Viby, hvor familien bor, og efterfølgende var der fest for den nærmeste familie ved Gastro 13 i Herning.

– Vi havde en superhyggelig dag, og den lille prinsesse tog dagen med et smil som altid. Storesøster var stolt. Nu glæder hun sig til, at det er hendes tur til at blive fejret her i december, hvor hun bliver syv år, fortæller Vickie Jo til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/vicki_jo1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Vicki Jo vandt sammen med Claus Elgaard "Vild med dans" i 2009. (Foto: Claus Poulsen)

Isabelle Jo kom til verden i juli og er den dobbelte "Vild med dans"-vinders andet barn – det første med kæresten, Niels Stausholm, 40, som hun har dannet par med siden efteråret 2017.

Derudover har dansedarlingen seksårige Malou Jo med sin eksmand, Jesper Fuglsang.

Sponsoreret indhold