Kendte11. maj 2022

Ugens horoskop: Jacob Haugaard fylder 70 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver
Af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Jacob Haugaard fylder 70 år den 12. maj. Stort, stort tillykke til Haugaard. Hip hip hurra!

Horoskopet gælder fra onsdag den 11. maj til og med tirsdag den 17. maj.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Du har nok ikke så meget forståelse for familiens ønsker, men lyt til dem. Det ændrer ikke så meget, for du har taget din beslutning. I stedet kan du prøve at finde alternativer, som kan bruges og som familien kan acceptere. Leder du længe nok, vil det lykkes for dig.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Cecilie Frøkjær: Fylder 54 år den 12. maj

Sys Bjerre: Fylder 37 år den 15. maj

Steffen Kretz: Fylder 60 år den 17. maj

FISKENE

19. februar-20. marts

Du er i en overgangsfase, og det er uklart, hvad der venter forude. Men der er ingen tvivl om, at du fremover vil markere dig mere tydeligt og mærke, at du har mere energi. Din økonomi kommer i centrum, og du vil få et større afkast end forventet.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Ugen er velegnet til tilbagetrækning, og hvis du tager initiativer, bliver det som tovholder i en skjult position. Det er oplagt at give dig hen i meditative sysler. Er du i tvivl om, hvad du ønsker på længere sigt, da vil du få klarhed og overblik i næste uge.

TYREN

21. april-21. maj

Du føler dig ikke helt på hjemmebane, og det kan svække din selvtillid. Indstil dig på kompromiser. Det påvirker dit humør og tålmodighed. Derfor er kunsten at tøjle dit temperament og finde den konstruktive side frem. Der er meget, du kan lade dig inspirere af.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du har meget at gøre og føler, du ikke har undersøgt alt til bunds. Hvis det forholder sig sådan, så får du mulighed for at gøre det i den kommende tid. Ugen er velegnet til at tage en tur på biblioteket eller foretage research på nettet.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Ugens arbejdsbetingelser kræver, at du er opmærksom på din fleksibilitet. Hvis ikke, så bliver det vanskeligt at finde enighed. Samtidig har du nogle drømme, du gerne vil have taget alvorligt, men vent med at delagtiggøre andre – det bør times til det rette tidspunkt.

LØVEN

23. juli-23. august

Har du nogle opgaver, du kan udskyde, er det klogt at gøre det og finde et andet tidspunkt, hvor stemningen er bedre, og du er mere klar i dine udmeldinger om, hvad du ønsker, der skal ske eller samarbejdes om. Sidst på ugen bør du opsøge kulturelle oplevelser.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du har nogle opgaver, men du synes ikke, at du kan blive færdig. Hvad mangler? Måske mangler du oplysninger for at afslutte arbejdet? Tiden nu og et par uger frem er særdeles velegnede til at foretage yderligere research. Indstil dig på at det kan tage tid.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Find tålmodigheden frem – den du ikke har for meget af i øjeblikket. Hvis du indstiller dig på at gå på kompromis, vil det blive nemmere at finde fælles fodslag. Desuden er det også værd at vælge dine kampe med omhu. Utilfredshed i familien kan evt. påvirke dit humør.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

En god uge til kærlighed. Du har stadig tendens til dagdrømmeri, og det kan påvirke nogle opgaver. Det kan være uklart for dig, hvor dine drømme fører hen, men på i nærmeste fremtid vil det blive mere synligt for dig, og du vil få din handlekraft tilbage.

SKYTTEN

23. november-21. december

Du får mulighed for at træde markant i karakter. Du ved, hvad du vil og i hvilken retning, du skal gå. Hvor du tidligere har tøvet med at tage initiativ, er det anderledes nu. Fremover vil det handle om at se resultater, og hvis ikke du kan få øje på dem, mister du interessen.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Du er ikke så samarbejdsvillig. Forskellige synspunkter har svært ved at blive accepteret, og det kan det være en udfordring at nå til enighed. Brug derfor ikke alt for meget tid på at finde fælles fodslag, for det kommer ikke til at indfinde sig i denne omgang.

Sponsoreret indhold