Kendte14. april 2021

Tilbyder heftig dusør: Verdens største kanin stjålet

Kaninen har siddet på titlen som den længste kanin siden 2010
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/darius-rabbit.png
 Foto: West Mercia Police

Kaninen Darius er blevet stjålet, og den hjerteknuste britiske familie udlover i den forbindelse en heftig dusør.

Det er ikke hvilken som helst kanin, tyvene har fået deres lange fingre i. Darius med sine imponerende 129 centimeter har rekorden i Guiness Rekordbog som den allerlængste nulevende kanin, som han sikrede tilbage i april 2010.

Darius ejer er kaninavler og tidligere Playboy-model Annette Edwards, 69, og hun er frygtelig ked af tabet af sin gamle kanin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20140418-161438-pf-1920x2880we.jpg
 Foto: Caters News Agency/Ritzau Scanpix

Kaninen Darius er på størrelse med en ni-årig! (Foto: Foto: Caters News Agency/Ritzau Scanpix)

Først udlovede hun en dusør på 1000 pund (cirka 8500 kroner), men nu er hun villig til at smide 2000 pund (cirka 17.000 kroner) for at få sin elskede kanin tilbage, der i øvrigt er alt for gammel til at avle, skriver hun.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Det er en meget trist dag. Darius, der er i Guiness Rekordbog, er blevet stjålet fra sit hjem. Politiet gør deres bedste for at finde ud af, hvem der tog ham, skriver hun og beder om, at kaninen bliver bragt tilbage.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Kaninen er efterlyst af West Mercia Police, som appellerer til, at man kontakter politiet, hvis man har nogen oplysninger, der kan lede dem på sporet af den prisvindende kanin.

Darius, vis race er kontinental kæmpe kanin, blev stjålet fra sin indhegning i Stoulton, Worcestershire, natten mellem lørdag og søndag.

Og for nu er Darius fortsat forsvundet.

Sponsoreret indhold