Kendte25. april 2024

Tilbage hos ekskæresten? Megan Fox fejrer fødselsdag for Machine Gun Kelly

Megan Fox og Machine Gun Kelly har tilsyneladende ikke givet helt slip på hinanden. Skuespillerinden har senest fejret sin eksforlovedes fødselsdag
Er Machine Gun Kelly og Megan Fox sammen igen?
Er Machine Gun Kelly og Megan Fox sammen igen?
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix, MEGA

LÆS OGSÅ: Benhårde Megan Fox giver sit bedste råd til alle singlekvinder

Hvis der er nogen, der nægter at give op på kærligheden, så må det da være den 37-årige Megan Fox og den nu 34-årige Machine Gun Kelly.

Parret har været både forlovet og boet sammen, er gået fra hinanden, fundet sammen igen og har hævet forlovelsen.

Ja, det er nærmest ikke til at finde rundt i, hvad der er op og ned i kendisparrets turbulente forhold.

Men da Machine Gun Kelly med det borgerlige navn Colson Baker onsdag delte billeder fra sin 34-års fødselsdagsfest, stod det klart, at den store dag blev fejret i selskab med "Transformers"-divaen.

Megan Fox havde ellers givet udtryk for, at parret var donzo, men måske ikke helt alligevel?
Megan Fox havde ellers givet udtryk for, at parret var donzo, men måske ikke helt alligevel?
 Foto: Instagram/machinegunkelly
Machine Gun Kelly fejrede mandag, at han fyldte 34 år.
Machine Gun Kelly fejrede mandag, at han fyldte 34 år.
 Foto: Instagram/machinegunkelly

Det er kun lidt mere end en måned siden, at Megan Fox kunne bekræfte, at forlovelsen til Machine Gun Kelly var blevet ophævet, og at forholdet havde sine udfordringer.

For kun lidt mere end en uge siden lød "Jennifer's Body"-stjernens råd desuden til alle singlekvinder, at man i den grad burde lade være med at spilde sin energi på mænd.

- Alt, de kommer til at gøre, er at dæne dig. Bare kom videre. Investér i dig selv.

- Bare få nogle nye færdigheder eller find en hobby, lød det fra Fox.

Megan Fox og Machine Gun Kelly begyndte at være kærester i sommeren 2020.
Megan Fox og Machine Gun Kelly begyndte at være kærester i sommeren 2020.
 Foto: Instagram

Megan Fox og Machine Gun Kelly mødte hinanden under indspilningerne af filmen "Midnight in the Switchgrass".

Hun har tidligere været gift med skuespilleren Brian Austin Green fra 2010 til 2021. De har sammen tre sønner, Noah, Bodhi og Journey.

Sponsoreret indhold