Kendte6. september 2020

Theresa Kofod Jørgensen afslører tragedie: Mistede barn under graviditet

Selvom fodboldfruen og influenceren i december blev mor til en velskabt lille dreng, så fortæller hun nu, at hun gennemgik en svær periode inden miraklet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/theresa_koefod_og_nicolai_joergensen.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tilbage i december måned 2019 kunne fodboldspilleren Nicolai Jørgensen og tv-darlingen Thereas Kofod Jørgensen fortælle, at de nu var blevet forældre til en dejlig lille dreng.

Faktisk kom den lille Vincent til verden juleaften, og den nybagte mor kaldte det intet mindre end et ”julemirakel”.

Men i et nyt interview med Alt.dk fortæller hun, at hun og manden forud for lykken måtte gennem en tragisk og enormt svær periode.

Indrømmelsen kommer i kølvandet på, at influenceren ofte deler sit liv med sine mere end 100.000 følgere på det sociale medie Instagram, og at nogle kommenterede på hendes valg om at italesætte, at graviditet ikke altid behøver være en dans på roser, men ”fucking hårdt”.

- Så den snak valgte jeg at bringe op på min profil. Men det var også et farligt område, for der var straks nogle, der skrev til mig, at jeg bare skulle være taknemmelig og føle mig heldig, og hvis nu jeg havde prøvet at miste…

- Men jeg har faktisk mistet en graviditet! Så jeg ved udmærket, hvordan det føles, fortæller hun i interviewet.

Heldigvis var der ingen komplikationer eller problemer, da hun var gravid med parrets snart etårige søn Vincent.

Sponsoreret indhold