Kendte8. august 2019

Stjernestund på Smukfest: Robbie Williams' far møder Kasper Schmeichel

Smukfest vrimler med stjerner i alle afskygninger. I går blev det til et ganske specielt møde mellem Kasper Schmeichel og Pete Conway, som er far til et af festivalens hovednavne, Robbie Williams
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/terkel_the_motherfarking_musical_tsl_20190214_0114.jpg
 Foto: Thomas Laursen

På Smukfest er det ikke kun øldrikkende musikentusiaster, der dukker op. Også landsholdsstjerner som Kasper Schmeichel lægger vejen forbi Bøgeskoven.

I går spillede et af årets største navne i form af Robbie Williams på Bøgescenen, men den britiske popfyr var ikke alene i Danmark.

Hitmageren havde nemlig taget sin far, Pete Conway, med en tur til Jylland, hvor sønnike altså skulle optræde.

Her fik farmand mere end bare den danske øl og gæstfrihed at smage.

På Twitter har Pete Conway nemlig delt en ret så særlig oplevelse med sin følgere. Og den inkluderer netop Kasper Schmeichel.

Superstjernes far løb nemlig ind i den danske landsholdsmålmand, og det skulle naturligvis foreviges og deles på de sociale medier, som man jo gør det i dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kasper Schmeichel nyder den sidste tid i Danmark, inden han om ti dage sparker den nye sæson af Premier League i gang med sit engelske hold Leicester City.

Men den danske sprællemand var ikke den eneste kendis, som Robbie Williams' far rendte ind i.

Også Don Powell, som er trommeslager i rockbandet Slade, kom under armen og fik taget et billede med Pete Conway.

Sønnike Robbie Williams spillede i går sin koncert på den udsolgte Smukfest, som varer helt til på søndag.

Sponsoreret indhold