Kendte20. december 2020

"Star Wars"-skuespiller Jeremy Bulloch død

Den britiske skuespiller, der spillede Boba Fett i de første "Star Wars"-film, er gået bort i en alder af 75 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega721810_002.jpg
 Foto: MEGA

Endnu en "Star Wars"-stjerne er gået bort. I starten af december kom det frem, at David Prowse, der lagde krop til Darth Vader, var død, og nu er en af hans kolleger også gået bort.

CNN skriver, at skuespilleren Jeremy Bulloch er død i en alder af 75 år. Han spillede karakteren Boba Fett i den første "Star Wars"-trilogi.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega721810_003.jpg
 Foto: MEGA

Boba Fett er en dusørjæger i "Star Wars"-universet. Foto: MEGA

Det er hans agent, der har bekræftet over for mediet, at han døde den 17. december.

- Han døde fredfyldt, på hospitalet, omgivet af sin familie, af helbredsproblemer som følge af, at han har levet mange år med Parkinsons, fortæller agenten til CNN.

- Han havde en lang og lykkelig karriere, som strakte sig over mere end 45 år. Han var hengiven over for sin kone, tre sønner og ti børnebørn, og de kommer til at savne ham forfærdeligt meget. Vi beder om, at deres privatliv bliver respekteret i denne svære tid, lyder det yderligere.

Sponsoreret indhold