Sovset ind i seernes kærlighed: Helt Umutlig
I alle seks programmer i denne omgang "Vild med dans" har dommerne rangeret Umut Sakarya og Jenna Bagge som det ringeste par på dansegulvet.
Alligevel har svinekokken og danseprinsessen klaret sig igennem uden en eneste omdans takket være horder af sms-stemmer fra seerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I seneste program gav dommerne parret den højeste pointhøst indtil videre i år — 16 point. Stadig langt fra at tage dem væk fra pladsen som nummer sjok. (Foto: Hanne Juul)
Uperfekt
Umut har selv en god forklaring på, at seerne gider at se ham danse uge efter uge, selv om han ligger allerbagest, hvad angår stilpoint.
— Det er, fordi jeg er uperfekt. Jeg gemmer mig ikke bag noget, der er ingen facader eller fine fornemmelser — jeg gør, hvad jeg har lyst til.
Og så tror jeg, at folk elsker at se, at der er en, der nyder det. Det tror jeg smitter. Det giver varme.
Artiklen fortsætter under billedet ...
— Jeg bliver også glad af at danse med dig, for jeg kan se, at du hygger dig, siger 30-årige Jenna, der uge efter uge forsøger at gøre Umut til en stor danser. (Foto: Hanne Juul)
Klar til valg
Sender folkets kærlighed Umut helt op som sejrherre i TV 2-programmet, vil han se, om han også kan kapre stemmer til et folketingsvalg.
Seerne er trætte af Umut: Lav reglerne om!
— Jeg lover danskerne tyk sovs og sprød svær! Og det bliver ikke tomme ord. Jeg kommer ud til alle folkeskoler og underviser — alle skal lære at stege svin og lave en god sovs. Og alle skal synge ”Pas på den knaldrøde gummibåd,” lover verdens mest danske tyrker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Flere end 50.000 følger Umuts skøre hverdag på Instagram, og fansene har indtil videre båret ham igennem tv-konkurrencen fredag efter fredag. (Foto: Thomas Laursen)
Guld og prins Henrik
Intet er for dansk til Umut, der kom til Danmark som 13-årig og nu er en succesfuld 29-årig restaurantejer, der gerne serverer rødgrød med fløde.
Umut kan ikke stoppes: Derfor elsker danskerne mig
Artiklen fortsætter under billedet ...
Umut Sakarya har det som en kartoffel i sovsen på sin restaurant Guldkroen på Nørrebro. (Foto: Martin Høien)
På Guldkroen har han også dedikeret en væg til billeder af kongefamilien.
— Jeg var helt vild med prins Henrik. Han var en fantastisk mand. Han har nærmest været mit forbillede, for han var bare sig selv. Også selv om han ikke altid havde det nemt i de danske medier. Jeg tror, at han har levet sit liv, som jeg også gerne vil leve mit liv, og bare nydt det.