Kendte26. maj 2023

Søren Rasted og Lene Nystrøm deler millioner

Det tidligere Aqua-ægtepar Lene Nystrøm og Søren Rasted har stadig fælles økonomiske interesser i Aqua
2,5 mio. kr. til deling er også en slags penge.
2,5 mio. kr. til deling er også en slags penge.
 Foto: Thomas Laursen

Selv om Søren Rasted og Lene Nystrøm lod sig skille i 2017, så ejer de fortsat anpartsselskabet SL Holding af 28.04.2004 sammen.

Og det netop offentliggjorte 2022-regnskab fra selskabet viser, at de to Aqua-stjerner på 53 og 49 år stadig formår at tjene pænt mange penge på deres hits.

Det blev sidste år til et overskud på 3,3 mio. kr. efter skat. Det er en nedgang på over 800.000 kr. i forhold til forrige år.

I ledelsesberetningen beskriver pop-parret alligevel resultatet som "tilfredsstillende".

Millionoverskuddet får Søren og Lene til hæve et udbytte på 2,5 mio. kr., det vil sige 1.250.000 kr. til hver.

Det er også en slags penge, selv om det ikke kommer i nærheden af sidste års udbytte, der landede på 4 mio. kr. - altså 2 mio. kr. til hver.

Efter udlodning af udbytte er formuen i pop-duoens anpartsselskab godt 1,5 mio.kr.

Sponsoreret indhold