Kendte17. maj 2020

Skuespiller Fred Willard er død

Skuespiller Fred Willard er død i en alder af 86
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fred_willard.png
 Foto: MEGA

Filmstjerne og komiker Fred Willard er død af naturlige årsager i en alder af 86.

Det skriver Deadline.

Fred Willard er blandt andet kendt fra "Best in Show", "This Is Spinal Tap", "Everybody Loves Raymond" og ikke mindst fra "Modern Family", hvor han spillede rollen som Phil Dunphys far.

- Min far er gået bort meget fredfyldt i går aftes i den fantastiske alder af 86. Han blev ved med at bevæge sig, arbejde og gøre os glade helt til det sidste, siger datteren Hope Mulbarger til People.

https://imgix.seoghoer.dk/fred-willard-modern.png
 Foto: MEGA

Fred Willard som Frank Dunphy sammen med Ty Burrell (th.) i rollen som Phil Dunphy. Rollen sikrede blandt andet Fred Willard en Emmy-nominering. (Foto: MEGA)

- Vi elskede ham så meget.

Fred Willards død kommer to år, efter hans kone Mary døde i en alder af 71. Parret havde været gift siden 1968.

Flere Hollywood-stjerner har efter nyheden om Freds død sendt hilsener til skuespilleren via de sociale medier.

- Hvil i fred, søde Fred Willard. Du vil altid være en ægte original, og jeg er så beræret over, at vores liv krydsede veje, skriver "Modern Family"-skuespiller Jesse Tyler Ferguson på Twitter.

- Fred Willard kunne ikke have været sjovere. Han var ren glæde. Og den sødeste person, du nogensinde kunne møde, skriver filmproducer Judd Apatow.

Artiklen fortsætter nedenfor...

Den Emmy-nominerede skuespiller fik sit store gennembrud i 1977 i paroditalkshowet "Fernwood 2 Night".

Han har blandt andet været nomineret til en Emmy for sin gæsterolle i tv-serien "Everybody Loves Raymond", hvor han spillede rollen som Hank MacDougall.

Senest har han medvirket i den kommende Netflix-serie "Space Force", hvor han har spillet sammen med Steve Carell. Serien får premiere på Netflix den 29. maj.

Han efterlader sin datter, Hope Mulbarger, og sit barnebarn, Freddie.

Sponsoreret indhold