Kendte11. august 2021

Skamroser TV2-chef - og fyrer ham

Bestyrelsen har mistet tilliden, men mener alligevel, at han var en fantastisk chef
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/flemming_rasmussen_fotokredit_miklos_szabo_tv_2.jpg
 Foto: TV2

TV2-chefen Flemming Rasmussen er færdig på tv-kanalen.

Ifølge en pressemeddelelse fra TV2 har bestyrelsen truffet beslutning om at fyre ham fra rollen som viceadm. direktør og kommerciel chef.

Tilliden er ganske enkelt væk:

"Vi er endt i en situation, hvor den gensidige tillid ikke længere er til stede, og det betyder, at Flemming Rasmussen desværre må fratræde sin stilling," forklarer Jimmy Maymann, der bestyrelsesformand for TV2.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jimmy_maymann_2018_foto_af_jens_wognsen_tv_2.jpg

Der er nærmest ingen grænser for, hvor meget bestyrelsesformand Jimmy Maymann roser sin topchef. Alligevel skal manden ud af vagten og har fået en fyreseddel. Foto: TV2

Fyret - men fantastisk

Der er dog ingen forklaring på, hvad Flemming Rasmussen har gjort forkert. Tværtimod skamroses han af sin nu forhenværende bestyrelsesformand for alle sine resultater:

"Flemming Rasmussen har været den kommercielle ankermand og drivkraft på TV 2 siden 2000."

"Salgsresultaterne taler deres tydelige sprog, i særdeleshed de seneste år, hvor udviklingen i toplinjen og den digitale transformation er accelereret yderligere."

"Flemming Rasmussen efterlader TV 2 i topform, og jeg siger stor tak for indsatsen."

Sponsoreret indhold