Kendte1. marts 2022

Silas Holst svinet efter vægttabsbillede: - Du ligner en KZ-fange

"Vild med dans"-stjernen Silas Holst er rasende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Du ligner en KZ-fange", "du var pænere før" og "det er ikke meget mand, der er tilbage".

Det er blot nogle af de kommentarer, som Silas Holst har modtaget i kølvandet på det vægttabsbillede, han delte på Instagram forleden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/unavngivet.jpgd_.jpg

Det omtalte billede. Foto: Silas Holst

Her fortalte den 39-årige "Vild med dans"-stjerne samtidig, at han havde tabt sig 14 kilo og var meget glad og stolt af sig selv.

Men selvom mange har hyldet og rost danseren for det flotte vægttab, så er det dog altså også væltet ind med lede og tarvelige kommentarer.

Det fortæller Silas Holst selv i et nyt opslag på det sociale medie, hvor han også har delt flere af kommentarerne.

Artiklen fortsætter under opslaget...

I sit opslag skriver Silas Holst blandt andet, at det "er vildt, hvad man skal finde sig i".

Han er rasende over, at folk har taget det som en selvfølge at skulle dele deres mening om hans krop, bare fordi han har delt et billede og fortalt om sit vægttab.

- Jeg spurgte ikke om folks mening. Jeg konstaterede bare, at jeg var stolt af mig selv for en gangs skyld, men alligevel er der satme mange, der ikke ejer et filter, skriver han.

- FOLK ER MODBYDELIGE OG SINDSSYGE

I opslaget, som Silas Holst har delt, kan man se, at folk blandt andet har skrevet til ham, at han var "pænere før", og at han er "alt for tynd" nu.

- Og det er ikke engang de værste kommentarer, skriver danseren og fortæller, at han også har modtaget private beskeder fra folk, der kalder ham en KZ-fange og sågar for pædofil.

- Det er frygtelige ting at blive kaldt, bare fordi man har tabt sig og tillader sig at være stolt, skriver han i sit opslag og fortsætter:

- Men skal man vende det til noget positivt, så er det en øjenåbner om, at visse folk bare er direkte modbydelige og sindssyge.

Danseren understreger, at selvom han tidligere har fået knækket sin selvtillid, når folk har kritiseret ham, så vil han denne gang i stedet tænke: "Fuck jer!" samt blokere dem.

Han opfordrer til slut folk om at stoppe med at bodyshame andre.

Silas Holst fortalte mandag til SE og HØR, at han har opnået det flotte vægttab ved at fokusere på kosten og træning:

- Jeg har spist mere protein og færre kulhydrater, og så har jeg fjernet alkohol og sukker samt trænet en del, sagde han og fortalte videre, at han ikke har planer om at tabe sig yderligere, men blot vil forsøge at holde vægttabet ved lige.

Sponsoreret indhold