Kendte26. august 2022

Shia LaBeouf i ærligt interview – var tæt på selvmord

Skuespilleren har fundet hjælp i den katolske religion
Shia LaBeouf har haft en turbulent karriere.
Shia LaBeouf har haft en turbulent karriere.
 Foto: Willy Sanjuan/Invision/AP

Skuespiller Shia LaBeouf fortæller i et interview, at han har været tæt på at begå selvmord.

Men efter skuespilleren er blevet katolik, har han fundet ro i sit liv.

– Jeg havde en pistol på bordet. Jeg var langt ude, siger han i et interview med en biskop ifølge Daily Mail.

Konverteringen til katolik kommer i kølvandet på, at "Transformers"-stjernen er i gang med at forberede sig til en ny rolle.

Her skal han spille en kendt katolsk præst ved navn Padre Pio i en film af samme navn.

Under sin research til rollen boede han på et kloster, hvor han blev tiltrukket af den katolske kirke og det spirituelle. Det hjalp ham samtidig med at bekæmpe hans indre dæmoner.

– Jeg ønskede ikke at være i live længere, da alt det her skete. Jeg følte en form for skam, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle trække vejret. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen, fortæller skuespilleren.

Shia LaBeouf har haft en turbulent karriere, hvor anklager og sagsanlæg om seksuelt overgreb mod sin ekskæreste, FKA Twigs, førte til brud med sit agentbureau og en fyreseddel fra filmen "Don't You Worry Darling".

Skuespilleren nægter at have begået overgreb mod sin ekskæreste.

Efter de mange skandaler fortalte "Transformers"-stjernens advokat, at LaBeouf var klar over, at han havde brug for hjælp. Den hjælp har han tilsyneladende fundet i den katolske kirke.

Retssagen mod hans ekskæreste begynder den 17. april næste år, skriver Rolling Stone.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold