Kendte19. november 2023

Se videoen: Rørt Jenna Bagge tom for ord efter ”Vild med dans”-finaleplads

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev er klar til ”Vild med dans”-finalen. En finale som Jenna Bagge stadig har til gode at vinde, og derfor betød pladsen i finalen ekstra meget
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Imens Fredrik Trudslev kalder finalepladsen for en af de vildeste oplevelser nogensinde, var Jenna Bagge nærmest helt tom for ord.
 Video: Mikael Rieck. Journalist: Oliver Morell Andersen

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds svære aften i ”Vild med dans 2023”: – Jeg har egentlig ikke helt været mig selv

Morten Kjeldgaard og Mette Sommer. Karina Frimodt og Kasper Fisker. Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.

Sådan ser finalen for ”Vild med dans” 2023 ud.

Jenna Bagge har prøvet at stå i en finale før, men hun har endnu ikke kunne lade sig krone som vinder.

En rørt Jenna var nærmest også helt tom for ord bagefter, da SE og HØR spurgte ind til den store dag på fredag i Horsens.

Du er ikke en af dem, som har vundet før. Hvad går man ind til af forventninger og forhåbninger til Horsens næste fredag?

- Jeg kan stadig ikke snakke, jeg er bare glad, siger Jenna Bagge til SE og HØR i interviewet som kan ses i toppen af artiklen.

Vildeste oplevelse nogensinde

Dansepartneren Fredrik Trudslev har fra ”Vild med dans”-begyndelsen ikke lagt skjul på, hvor stort det er for ham bare at være med.

Nu står den altid dejligt positive influencer og skuespiller i finalen – og det er af gode grunde stort for Fredrik.

- Det tror jeg er en af de vildeste oplevelser jeg nogensinde har haft i mit liv at være med i det her program. Og så at vi får lov til at gøre det i Horsens, og at jeg får lov til at gøre det med Jenna. Det er bare kæmpestort.

Selvom der stadig er to par tilbage som man skal slå, går Trudslev ind til finalen med følelsen af, at han og Jenna allerede har vundet.

- Jeg føler, at jeg allerede har vundet på en eller anden måde. Det kom også til udtryk, jeg skrev og råbte og græd.

I løbet af sæsonen har Fredrik fået hug for at være sig selv på dansegulvet.

Blandt andet fra Anne Laxholm, som kom med en lidt uheldig kommentar om den 23-årige influencer.

I semifinalen fik han et råd fra Sonny Fredie-Pedersen, der fortalte, at han skulle slappe af og nyde festen, da Sonny ikke har brug for, at han lærer mere, men derimod bare brug for Fredrik.

- Det betyder rigtig meget, fordi jeg synes, at jeg har givet rigtig meget af mig selv til det her program. Nogle gange har jeg fået noget hug fra det, og nogle gange er det faldet i rigtig god jord.

Sponsoreret indhold