Kendte21. september 2023

Se billedet: Elijah Wood er SLET ikke til at kende

På billedet ser det mest af alt ud som om at Frodo langsomt er ved at udvikle sig til Smeagol fra ”Ringenes Herre”
Elijah Wood, 42, spiller skurk i "The Toxic Avenger". Her ser karakteren dog ikke ud til at have glemt, at Elijah Wood mest af alt er kendt for hovedrollen i "Ringenes Herre".
Elijah Wood, 42, spiller skurk i "The Toxic Avenger". Her ser karakteren dog ikke ud til at have glemt, at Elijah Wood mest af alt er kendt for hovedrollen i "Ringenes Herre".
 Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vild afsløring: Elijah Wood har i al hemmelighed fået barn med dansk kvinde

Nogle kender ham som Matt Buckner fra ”Green Street Hooligans” og andre kender ham måske som en af hovedpersonerne i ”Happy Feet”.

Men siger man Elijah Wood vil de fleste selvfølgelig nævne Frodo og ”Ringenes Herre”.

Og noget tyder på at den 42-årige skuespiller overhovedet ikke har glemt det helt store hit.

De seneste år har Elijah Wood medvirket i tv-serier som ”Yellowjackets” og ”The Afterparty”.

Sammen med ”Game of Thrones”-skuespillerne Peter Dinklage og Kevin Bacon er Elijah Wood med i den kommende ”The Toxic Avenger”-film.

Filmen bliver en genindspilning af film med samme navn fra 1984.

Her har Elijah Wood byttet helterollen ud med en rolle som skurk, da han spiller skurken Fritz Garbinger.

De første billeder af blandt andet Elijah Wood og Peter Dinklage er kommet ud fra filmen, og her er folk i chok over ”Frodos” udseende.

I kommentarsporet menes det nemlig, at Frodo – eller Elijah Wood – mest af alt ligner en som aldrig tog ringen af i ”Ringenes Herre”, og i stedet er ved at udvikle sig til Smeagol.

Noget som filmdirektør Macon Blair måske ikke vil være helt tilfreds med, hvis det billede fortsætter med at være i folks hoved.

Til Entertainment Weekly har Blair nemlig udtalt, at han håber at Elijah Woods udseende i filmen ikke får folk til at se ham og tænke på de tidligere karakterer som han har spillet.

- Ideen er at du skal glemme at det er den Elijah som du kender fra ”Ringenes Herre” og alt andet.

På nuværende tidspunkt er der ikke kommet en officiel dato for premieren på ”The Toxic Avenger”.

Sponsoreret indhold