Kendte22. marts 2022

Se billedet af den chokerede brud: Tom Hanks crashede bryllup

Pludselig prikkede Tom Hanks bruden på skulderen og bad om et billede
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tom-hanks.png
 Foto: MEGA

- Vi begyndte alle at skrige og var ret meget i chok.

Sådan lyder det fra den amerikanske kvinde Grace Gwaltney, der i weekenden blev gift med sin mand, Luke.

Brylluppet fandt sted i Carnegie Music Hall i Pittsburg, og årsagen til den ekstreme choktilstand skyldes, at parret pludselig fik en ekstra gæst forbi.

Ud af det blå dukkede ingen anden end megastjernen Tom Hanks nemlig op og crashede festen så at sige.

Det skriver Pittsburgh Post-Gazette, som har interviewet det nygifte par.

Ifølge lokalmediet kom den dobbelte Oscar-vindende skuespiller forbi, lige før Luke og Grace Gwaltney blev viet.

Kort før vielsen var bruden og hendes brudepiger taget hen på hotellet Fairmont Pittsburg for at få taget et par billeder sammen.

Og det var her, at Tom Hanks pludselig prikkede hende på skulderen og bad om at få taget et billede med hende.

- Vi gik allesammen fra hotellet mod limousinen, og ud af det blå poppede han op og sagde: "Mit navn er Tom Hanks! Må jeg få et billede med bruden", fortæller Grace Gwaltney til lokalmediet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/unavngivet_5.jpg

Foto: Grace Gwaltney

Og det var altså her, at hun og hendes brudepiger gik i noget nær chok og begyndte at råbe og skrige.

- Han var lige så vidunderlig og charmerende, som man tænker, han er. Hans kone (Rita Wilson, red.) var der også og fik også taget billeder med os, fortæller hun.

Ifølge Grace Gwaltney gik 65-årige Tom Hanks og hans hustru sin vej, da billederne var taget.

- Og så stod vi bare der tilbage med åben mund og polypper, siger bruden, der altså derefter kunne køre chokeret hen for at blive gift.

Mødet med skuespilleren har fotografen Rachel Rowland efterfølgende fortalt om på sociale medier, hvor hun også har delt en række billeder.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Grace Gwaltney er ikke den eneste, der er blevet overrasket af Tom Hanks i Pittsburg for nylig.

Skuespilleren er i øjeblikket byen i forbindelse med optagelserne til filmen "A Man Called Otto", og forleden var det 35-årige Ashley Glass, der fik lov til at sige hej til ham.

Hun og hendes to-årige søn stod og kiggede på produktionen, da Tom Hanks opdagede dem og begyndte at gå over til dem.

- Han kom over og talte med os. Jeg var fuldstændig starstruck og vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var ærligt talt i chok, siger Ashley Glass, der optog øjeblikket:

Sponsoreret indhold