Kendte18. juni 2023

Se billederne: Thomas Skov tog til fest i konens tøj

Den entreprenante podcastvært afværgede garderobekrisen ved at gå i konens klædeskab
Thomas Skov, 37, er ikke bleg for at trække i hustruen Emilies tøj. 
Thomas Skov, 37, er ikke bleg for at trække i hustruen Emilies tøj.
 Foto: Mikael Rieck

Det er sæson for sommerfester, og det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad man skal tage på.

Men så er det bare om at tænke i kreative baner, som den 37-årige podcastguru Thomas Skov har gjort.

På sin Instagram deler han billeder fra podcasttjenesten Podimos sommerfest, hvor den for den tidligere DR-darlings vedkommende hverken stod på jakkesæt eller skjorte.

– Lånte @emilygbruhn‘s tøj til sommerfest på @podimo_dk i går. Lidt for sjov. Lidt for alvor. Men alt for fedt, skriver han til en række fotos, hvor han er klædt i et spraglet, hæklet sæt.

Den tidligere skærmtrold har sågar også lånt en håndtaske fra sin bedre halvdels garderobe, om som en følger kommenterer, så "ligner han en milliard".

Sponsoreret indhold