Kendte10. november 2015

Ny Snapchat-virus kan ødelægge din telefon: Sådan undgår du den

En ny og ondsindet virus forklæder sig som populære apps som blandt andre Snapchat og Facebook – havner den først i din mobil, er den så godt som umulig at komme af med igen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4193516e_0.jpg
 Foto: AOP

Ikke sjældent sker det, at der er en ondsindet mobil-virus i omløb, som kan ende med at smadre din mobil.

Men den seneste virus er dog én af de værre.

For havner virussen først i din mobil, er den så godt som umulig at komme af med igen, skriver det franske tech-magasin Journal du Net ifølge mx.dk.

Virussen inficerer Android-telefoner, og den begynder herefter at bombardere telefonens ejer – og alle kontakterne i telefonen – med bunkevis af reklamer. Er du først ramt, kan du risikere at skulle købe helt nyt hardware – deriblandt helt ny hukommelse – til din telefon.

Virussen er tilmed svær at opdage, for spreder sig ved hjælp af falske ”apps”, der nærmest på en prik ligner populære apps som blandt andre Snapchat og Facebook. I mange tilfælde er virusset endda så godt forklædt, at den endda er udstyret med det velkendte flueben, der ellers skulle være en garanti for, at app’en er sikker og valideret.

Ifølge det franske medie undgår man bedst den ondsindede virus ved kun at downloade sin apps fra Google Play. Her er der nemlig løbende kontrol med de forskellige apps – dette er ikke tilfældet, hvis du downloader fra de uofficielle hjemmesider.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_wild_340.png

Sponsoreret indhold