Kendte11. august 2016

Sådan får du mobilens batteri til at holde hele dagen

Sommerferien er slut og din mobil skal igen holde til en hel dag i skole eller på arbejde. Vi har bedt en ekspert om at komme med råd til, hvordan du får strøm nok til hele dagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.2011377a.jpg
 Foto: AOP

De fleste af os har en smartphone som trofast følgesvend hele dagen, så hvad kan man gøre for at have strøm dagen lang? SE og HØR har spurgt Mikkel William Nielsen, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk og blandt andet har ansvaret for mobiltests.

Her er hans otte gode råd:

1. Det er bedst, at batteriet ikke bliver helt afladet. I dag bruger alle producenter litium batterier, som har bedst af ikke at gå helt døde.

2. Hold din mobil opdateret med de seneste systemopdateringer. Producenterne udsender en gang imellem opdateringer til mobilens styresystem, der gør den bedre til at bruge batteriet.

3. Mange smartphones har automatisk skærmbelysning, men den kan man justere manuelt og dermed få batteriet til at holde længere. Den store skærm er én, af de største strømædere.

4. Batteriet holder dårligere, når det er meget varmt og meget koldt.

5. Apps, der bruger telefonens gps (som f.eks. Pokeémon Go) og avancerede spil bruger meget strøm. Undgå dem, hvis du vil spare på strømmen.

6. Ved at gå ind i indstillingerne på din mobil, kan du ofte se hvilke apps, der bruger mest strøm. På den måde opdager du, hvilke apps du skal holde igen med, når strømniveauet er lavt.

7. Det er mest optimalt at have batteriet opladt til mellem 40 og 80 procents kapacitet, men praktisk er det ikke. Du kan roligt sjatlade batteriet i løbet af dagen.

8. Med en power bank kan du lade din mobil op, når du er på farten. Mange af dem kan endda lade mobilen op fire eller fem gange på en opladning. Du kan også bruge en power bank til at oplade andre ting – eksempelvis din tablet.

Køb en power bank med op til 10 opladninger for kun 249,- du sparer 50 procent

Sponsoreret indhold