Kendte4. juni 2023

Popdivaen Jessie J afslører: Dansk sportstjerne er far til mit barn

Den britiske popstjerne Jessie J har langt om længe løftet sløret for, hvem der er far til hendes nyfødte søn
Den britiske popstjerne Jessie J er endelig blevet mor.
Den britiske popstjerne Jessie J er endelig blevet mor.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter tragisk abort: Nu er Jessie J omsider blevet mor

Det er ikke mange uger siden, at den 35-årige Jessie J kunne afsløre, at hun langt om længe var blevet mor.

Efter først at have mistet et barn i 21. graviditetsuge forrige år, kom der en lille dreng til verden i slutningen af maj måned.

"Domino"-sangerinden har indtil nu holdt kortene tæt ind til kroppen, når det gælder, hvem der er farmand til den lille fyr, men lørdag kunne Jessie J ikke holde på hemmeligheden længere.

- Jeg kæmper for at holde tingene private. Jeg tror, hvis du kender mig, så ved du det. Lol. Jeg ønsker at beskytte de mennesker, jeg elsker, og kun holde det for mig selv. - Og så tænker jeg ofte 'fuck det', fordi livet er kort, skriver hun i en story, som hun har delt med sine mere end 13 millioner Instagram-følgere.

- Men... Jeg mødte den her mand få uger efter min abort i 2021. Som en stråle af lys. Han lyste mine mørke dage op. Det var en forrygende kærlighed og et mirakel, at vi blev naturligt gravide uden nogle problemer undervejs.

- Tak er ikke nok. Han har givet mig mange af livets bedste gaver. Han slap ikke min hånd den dag, og jeg ville ikke have været i stand til at komme igennem det uden ham. Roen til min galskab. Freden til min frygt. Far til mit barn. Tak.

Til opslaget har sangerinden delt et billede af sig selv og den 39-årige dansk-israelske basketballspiller Chanan Safir Colman, som eftersigende skulle være født i noget så low key som Gladsaxe.

Tidligere har Jessie J ellers givet udtryk for, at hun drømte om at starte en familie "på egen hånd", men helt alene er hun altså ikke alligevel.

Chanan Colman er far til den lille popstjernearving.
Chanan Colman er far til den lille popstjernearving.
 Foto: Ritzau Scanpix

Da den lille dreng, hvis navn endnu ikke er afsløret, kom til verden i slutningen af maj, kunne Jessie J meddele sin følgere, at hun var flyvende forelsket.

- For en uge siden forandrede hele mit liv sig. Min søn kom til verden, og mit hjerte voksede til dobbelt størrelse, skriver hun i en story.

- Følelsen er ubeskrivelig. Jeg er flyvende forelsket. Han er magisk. Han er alle mine drømme, der er blevet til virkelighed. Han er hele min verden.

- Vi har det begge godt. Jeg nyder hvert sekund, og jeg kan stadig ikke begribe, at han virkelig, her og min.

- Jeg er så taknemmelig for alle jer, som har fulgt mig på min rejse frem til det her øjeblik.

Jessie J har tidligere dannet par med "Magic Mike"-stjernen Channing Tatum fra 2018 til 2020.

Sponsoreret indhold