Kendte18. februar 2023

Paris Hilton afslører vild plan: Skjulte sin identitet med paryk og falsk navn

Det er ikke mange uger siden, at den 41-årige hotelarving kunne afsløre, at hun og gemalen Carter Reum var blevet forældre til en lille dreng
Paris Hilton ønskede at holde sin søns fødsels hemmelig.
Paris Hilton ønskede at holde sin søns fødsels hemmelig.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

I slutningen af januar stod den på ren babylykke hjemme hos Paris Hilton, da hun og husbonden ilede til hospitalet, hvor deres lille søn var kommet til verden via en rugemor.

Men parret ønskede i den grad at have deres lykkelige oplevelse i fred, fortæller den tidligere realitystjerne til Harper's Bazaar.

– Hele mit liv har været så offentligt. Jeg har aldrig haft noget for mig selv. Vi besluttede, at vi ville have hele denne oplevelse for os selv, forklarer hun.

Og alt ved hospitalsbesøget var da også så hemmeligt, at det næsten virkede spionagtigt.

Paris Hilton afslører nemlig, hvordan hun tjekkede sig ind på sygehuset med at falsk navn, en paryk af brunt hår og iført en hættetrøje.

Paris Hilton og gemalen Carter Reum har nu været forældre i lidt mere end tre uger.
Paris Hilton og gemalen Carter Reum har nu været forældre i lidt mere end tre uger.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

Altså fik hun lynhurtigt ændret sit udseende så meget, at hun var alt andet end nem at genkende, da hun troppede op i sin forklædning.

Faktisk ønskede de nybagte forældre ydermere at holde deres nye titler så hemmelige for selv deres nære familie, at de ventede med at afsløre nyheden.

– Jeg vil beskytte ham og være sammen med ham hvert eneste sekund, forklarer Paris Hilton videre og uddyber, hvordan et pludseligt moderinstinkt ramte hende, da den lille ny kom til verden.

Parret blev gift i november 2021 og blev forældre for første gang den 24. januar i år. Navnet på parrets lille vidunder er stadig ikke offentliggjort.

Sponsoreret indhold