Kendte8. april 2020

Overvældende luksus: Drake inviterer indenfor

Den 33-årige rapper og producer har fået bygget et imponerende hus i sin canadiske fødeby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass8186777_011.jpg
 Foto: MEGA

Et par hundrede kvadratmeter op til 6000 af dem. En NBA-godkendt indendørs basketballbane. 13 meter fra guld til loft, bestående af marmor - i begges tilfælde.

Udsigten til de specialdesignede lysekroner med 20.000 stykker håndskårne krystaller. For ikke at tale om en unik indendørs swimmingpool indhyldet i sort granit og grafisk kunst.

Lyder det som et klassisk 1900-tals kalkstenspalæ, du godt gad bytte din egen karantænehybel med? Så skal du ha' en snak med rapper og hitpoducer Drake med det borgerlige navn Aubrey Drake Graham.

Nu viser den 33-årige rapper med det aktuelle hit - og den foreløbige #trending-førsteplads på youtube - "Tootsie Slide" frem i sit opsigtsvækkende nye hjem i Toronto, Canada.

Arkitektmagasinet "Architectual Digest" har været en tur forbi det kæmpe palæ, hvor også Drakes nyeste video er optaget.

Og her er der altså bestemt ikke foretaget nogle billige lappeløsninger.

Designer og indretningsarkitekten bag hele balladen er entrepenøren Ferris Rafauli, der har samarbejdet med rapperen lige siden de første sten blev lagt til det storslåede byggeri.

- Det her er ikke stuk, maling og falsk guld. Det er ikke, hvad Drake ønskede, og den slags gør jeg mig ikke i, fortæller Ferris til AD.

De mange detaljer i Drakes nye hjem kan tage pusten fra de fleste. Fra specialbyggede fremvisningsmontre til alle rapperens mange statuetter og priser, over lysinstallationer der har tilhørt Museum of Modern Art i New York siden 1966, til et betagende 2-kvadratmeter stort pyramideformet ovenlysvindue.

Og så er Drake vendt tilbage til sin fødeby, Toronto. Nærmere bestemt på Bridle Path, som må siges at ligge i den dyre ende af de canadiske nabolag.

- Netop fordi jeg bygger i min hjemby, ville jeg gerne lave noget, der kan stå i 100 år. Jeg ledte efter denne her monumentale skala og følelse. Det er en af de ting, jeg efterlader, så det skal være tidsløst og stærkt, fortæller han om projektet.

Drake købte grunden for omkring 67 millioner kroner helt tilbage i 2016. Af naboerne i det eksklusive område tæller naturligvis en anden af Canadas største verdenstjerner Celine Dion. Ligesom filmoptagelserne fra Regina Georges hus i 2004-filmen "Mean Girls" er lavet lige om hjørnet fra Drakes nye kæmpepalæ.

Sponsoreret indhold