Kendte3. maj 2022 (opd. 14. juni 2022)

Omstridt advokat køber ”løves” luksushus: Smider 31 millioner kroner på bordet

Formanden for Medienævnet, Vibeke Borberg, har købt Peter Warnøes rækkehus i Hellerup - får blandt andre Uffe Ellemann-Jensen som nabo på vejen
Vibeke Borgberg nyt hus
Det er i dette område ikke langt fra vandet, at medieadvokaten Vibeke Borberg har købt rækkehus med sin mand Christian Johansen. Forhenværende minister Uffe Ellemann-Jensen bor i øvrigt på samme vej
 Foto: Skråfoto

SENESTE (6. juni 2022): Vibeke Borberg har nu solgt sin og mandens gamle ejendom på Frederiksberg for 25 milllioner kroner

Hun er kendt som den nyeste formand i Medienævnet og som advokaten, der forsvarede Peter Brixtofte i Farum-sagen.

Og fra 1. juli kan Vibeke Borberg også bryste sig af at være kendt som beboer og ejer af et usædvanligt dyrt rækkehus.

Borberg har sammen med hendes mand, Christian Johansen, der også er advokat, købt Peter Warnøes rækkehus i Hellerup til den nette sum af 31 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210326-165213-2-5305x3536ma.jpg
 Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Vibeke Borberg kan ikke klage over sine boligforhold. Hverken på Frederiksberg, hvor hun bor i dag. Og snart i Hellerup i et rækkehus til den nette sum af 31 millioner kroner. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

232 KVADRATMETER MED SEKS VÆRELSER

Rækkehuset satte Peter Warnøe til salg for 33 millioner kroner, men helt så dyrt blev købet for de to advokater altså ikke.

Alligevel kan Varnøe - der som succesrig forretningsmand har medvirket i "Lønens Hule" - glæde sig over en på papiret pæn gevinst.

Da han i 2017 fik nøglerne til den attraktive adresse på stikvejen mellem Strandvejen og Øresund, betalte han 16,9 millioner kroner for ejendommen.

Omstridt advokat

Vibeke Borberg har de seneste dage fået en tur i mediemøllen - blandt andet journalisten.dk - fordi hun har repræsenteret de to webshopejere Mark Haugaard og Halfdan Harring i en sag mod Berlingske Tidende.

Ejerne af de online butikker havde lagt sag an mod avisen, der har skrevet en række kritiske artikler om webshoppene.

Søgsmålet er dog droppet, inden sagen er kommet for retten, hvilket har fået journalisten bag afsløringerne til at rase mod Borberg.

Hun har da også taget konsekvensen af sagen og opgiver nu at føre denne type af sager, så længe hun er formand i Medienævnet.

Den nye destination i Hellerup byder ifølge Boliga på 232 kvadratmeter fordelt på seks værelser.

Boligen blev opført i 1927 og er i to etager.

Vibeke Borberg og Christian Johansen skal dog ikke hente alle pengene på kistebunden.

De satte nemlig deres bolig på Frederiksberg til salg sidste år for 28 millioner, og boligen er i dag taget af markedet.

Parret købte boligen i 2012 for 8.650.000 kroner.

Ifølge oplysninger fra Tinglysningen ejer parret dog stadig boligen på Frederiksberg.

Derfor er det uvist, hvilken pris et eventuelt salg er gået igennem for. Og hvor stor en gevinst de kan tage med sig fra Frederiksberg til Hellerup.

Sponsoreret indhold