Kendte29. maj 2021

Øhm!? Hvad er det, Joey har i ovnen?

Jaja, godt nok er Joey et vaskeægte madøre... Men hvad er det lige, at ”Venner”-fyren er i gang med at tilberede?
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Er du én af dem, der elsker hit-TV-serien ”Venner”? Har du set ALLE afsnit et utal af gange?

Ja, så husker du sikkert afsnittet, hvor Ross og Rachel i en (mildest talt) ordentlig brandert ender med at blive gift i Las Vegas?

Eller hvad med afsnittet, hvor Chandler ender med at kysse på alt og alle for at skjule, at han dater Monica?

Eller afsnittet, hvor Joey må tvangsspise alt indholdet i sit køleskab, fordi det er gået i stykker?

Eller afsnittet, hvor Phoebe opdager, at man må hedde lige, hvad man vil, og beslutter sig for at hedde Princess Consuela Banana Hammock?

… Ja, der er med andre ord utallige episoder fra hit-serien "Venner", som har fået de fleste til at smile og grine.

Men selv om du måske har set serien op mod 100 gange, er vi ikke sikre på, at du har opdaget dette.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joey.jpg
 (Foto: Reddit)

Øhm... hvad er det lige, der er endt i Joeys ovn? Foto: Reddit

En årvågen fan har nemlig opdaget noget ganske mystisk i Joeys ovn i det allersidste afsnit af serien – afsnittet, der slet og ret hedder ”The Last One”.

Er han i gang med at stege kylling? En baby? Eller noget helt tredje? Der er altså et eller andet mystisk i Joeys ovn, og selv om vi ved, at han er madglad og spiser det meste, afsløres det altså ikke i afsnittet, hvad det er, han er i gang med at tilberede.

Den årvågne fan lagde det pudsige billede på det sociale medie Reddit, og her har flere efterfølgende gættet på, hvad det er, Joey har i ovnen.

Og buddene er altså mange. Alt fra kylling til en baby. Og så er det måske det bedste bud: Joeys M&M-bamse, som også figurerede på et tidligere tidspunkt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/venner.jpg

Det bedste bud på ovn-mysteriet er muligvis denne gule M&M-figur. Foto: Reddit

Spørgsmålet er så, om den gule choko-figur efterfølgende endte sine dage i ovnen… og ikke mindst: Hvorfor?

Svaret må stå hen i det uvisse.

Og så kan du passende lige teste din viden om alletiders venner fra New York.

Sponsoreret indhold