Kendte8. februar 2024

Nyt år, ny frits: Ben Affleck og Jennifer Garners datter Seraphina barberer håret af

Nu er den 15-årige kendisdatter trådt ind i sin kronragede era
Seraphina Affleck, datter af Ben Affleck og Jennifer Garner, har klippet al håret af 
Seraphina Affleck, datter af Ben Affleck og Jennifer Garner, har klippet al håret af
 Foto: Amco/Backgrid/Ritzau Scanpix

Af med garnet.

Den 15-årige Seraphina Affleck er klar til lunere temperaturer allerede nu, efter hun forleden har skillet sig af med hårpragten.

Paparazzifotografer fangede den unge kendisdatter i færd med at kramme afsked med sin berømte mor, skuespiller Jennifer Garner, før hun tirsdag morgen blev hentet af skolebussen i Los Angeles.

Udover Seraphina har Jennifer Garner også den 18-årige datter Violet og sønnen Samuel på 11 år – alle tre sammen med sin eksmand Ben Affleck, som nu er gift med popstjernen Jennifer Lopez.

De tidligere ægtefolk har fundet melodien som skilsmisseforældre, efter deres brud i 2015. Inden da gik stjerneparret gennem en periode som separerede over tre år.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-08/20240207-201925-1-1923x2922ma.jpg
Kendisdatteren flashede sin nye frisure tirsdag på vej til skole
 Foto: Amco/Backgrid/Ritzau Scanpix
Actress Jennifer Garner poses with her children Violet Affleck, Seraphina Rose Elizabeth Affleck and Samuel Garner Affleck at her star on the Hollywood Walk of Fame, August 20, 2018 in Hollywood, California. - Garner, who received the 2, 641st star in the Motion Picture category, stars in the soon to be released film "Peppermint." (Photo by Robyn Beck / AFP)
Skuespiller Jennifer Garner sammen med børnene i 2018. Yderst til venstre ses Violet Affleck, nederst Seraphina og sønnen Samuel sidder på mors arm.
 Foto: Ritzau Scanpix Robyn Beck / AFP

For nylig blev trekløveren på sjælden vis spottet ved et skoleevent, så det lader til, at Affleck og Garner kommer så godt ud af det med hinanden, at selv fars nye kone, Lopez, var med til det hyggelige arrangement med papbørnene.

54-årige Jennifer Lopez fortalte til Vogue i december, at det forhenværende kendispar ”arbejder utroligt godt sammen”, og at de har et fantastisk forhold.

The 78th Venice Film Festival - Premiere screening of the film "The Last Duel" - Out of competition - Venice, Italy, September 10, 2021. Jennifer Lopez and Ben Affleck pose. REUTERS/Yara Nardi
Hele verden blev ramt af en yderst kærkommen nostalgibølge, da megastjernen Jennifer Lopez og hollywoodskuespilleren Ben Affleck pludselig fandt sammen igen - 20 år efter de brød deres forlovelse.
 Foto: Ritzau Scanpix, REUTERS/Yara Nardi

Også Jennifer Garner har fundet kærligheden på ny.

Hun danner par med iværksætteren og advokaten John Miller, som hun har haft et on/off-forhold til siden 2018. Også han kommer Affleck og Lopez godt ud af det med.

Lopez har selv tvillingerne Emme og Max fra forholdet med eks'en Marc Anthony.

Lyt til seneste udgave af SE og HØRs sladderpodcast "Sladderministeriet" her:

Sponsoreret indhold