Kendte3. september 2020

Ny James Bond-trailer til "No Time To Die" er landet

Missionen, der ændrer alt, begynder nu. Ny trailer til hæsblæsende Bond-film er udkommet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sdgdg.jpg
 Foto: SF Studios

Premieren på den længe ventede Bond-film, "No Time To Die", blev tilbage i marts rykket.

Filmen, der egentlig skulle have haft premiere i begyndelsen af april, blev rykket frem til november, og nu er premieredatoen - langt om længe - lige om hjørnet.

I forbindelse med den kommende Bond-premiere er der landet en ny trailer til actionbraget, der endnu en gang byder på Daniel Craig i rollen som Agent 007.

I den kommende Bond-film har den lynhurtige agent forladt aktiv tjeneste og nyder i stedet det rolige og afslappende liv på Jamaica.

Men roen varer ikke længe for Bond, der bliver opsøgt af en gammel CIA-ven, der har brug for agentens hjælp.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/dgsdhsf.jpg
 Foto: SF Studios

Missionen er klokkeklar: En kidnappet forsker skal reddes, men missionen viser sig at være langt sværere, end Bond først havde troet.

Udover Daniel Craig, der træder i karakter som Bond for absolut sidste gang, kan filmfans se frem til at opleve "Bohemian Rhapsody"-stjernen Rami Malek, Léa Seydoux, Lashana Lynch, Ben Wishaw, Naomie Harris og Christoph Waltz.

Derudover får Ana de Armas debut som Bond-skuespillerinde. Armas danner til daglig par med skuespilleren Ben Affleck.

"No Time To Die" har premiere i de danske biografer den 12. november.

Se traileren til "No Time To Die" her:

Sponsoreret indhold