Kendte28. marts 2019

Nina Klinker: Savner stadig Ole

Det har været meget svært for familien at miste den folkekære TV-vært Ole Stephensen, men Nina, der er gift med Oles bror, fortæller, at det går fremad.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina_klinker.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

50-årige Nina Klinker og hendes mand Erik Stephensen sørger stadig over tabet af Ole Stephensen.

– Jeg synes, vi som familie er ved at lande igen. Vi har været rigtig glade for den fine behandling, vi har fået af pressen.

– Hvis man ser bort fra, at det har været en rigtig møgbaggrund, så har det været et rigtig fint forløb. Det har betydet meget for os som familie, Oles kone og for deres piger, at han er kommet så flot af sted. Det varmer virkelig meget. Der er en meget stærk samhørighed, og det bliver jo forstærket i sådanne situationer, sagde Nina Klinker til gallapremieren på CPH:DOX i det gamle Radiohus på Frederiksberg for nylig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nina_klinker2.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Ole Stephensen og Nina Klinker var kolleger og venner. (Foto: Birger Storm)

Nina Klinker og Ole Stephensen var tætte venner hele livet. De var begge stjerner i ”Eleva2ren”, og Nina er gift med Oles bror Erik Stephensen.

Ole Stephensen gik bort den 6. februar i en alder af blot 63 år.

Sponsoreret indhold