Kendte12. april 2023

Nick Cannon fanget i pinlig brøler: Glemte navnet på et af sine børn

Ups... den var ikke helt god
Nick Cannon glemte navnet på et af sine 12 børn i radioprogram forleden.
Nick Cannon glemte navnet på et af sine 12 børn i radioprogram forleden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at han har hele tolv af dem, men de fleste vil nok være enige om, at Nick Cannon alligevel burde kunne huske navnene på alle sine børn.

Ikke desto mindre blev den 42-årige stjerne forleden fanget på fersk gerning i ikke at kunne netop dette.

Det skriver Radar Online.

Ifølge det amerikanske medie fandt brøleren sted, da Nick Cannon forleden medvirkede i radioprogrammet "The Howard Stern Show".

Her skulle han blandt andet tale om, hvordan det er at være far til så mange børn, men da han blev spurgt ind til navnene gik det altså galt.

Nick Cannon var ellers fuld af selvtillid, da han blev spurgt og slog fast, at han ikke blot kunne alle navnene, men at han også kunne liste dem op i rækkefølge og fortælle deres fødselsdato.

- Okay, jeg tester dig, lød det fra radioværten Howard Stern, hvorefter Nick Cannon begyndte at remse navne op.

- Moroccan og Monroe, som vi kalder Roc og Roe, Golden Powerful og så Zion, Zillion, Zen, lød det fra stjernen.

- Derefter er det Legendary Love og Rise, fortsatte han, før han blev afbrudt af Howard Stern, der råbte: "Forkert!".

Nick Cannon svarede herefter tilbage, at han ikke var færdig med navnene, hvorefter han fortsatte sin opremsning.

Da Howard Stern herefter pointerede, at han altså stadig havde glemt et enkelt navn, nemlig Onyx Ice Cole, måtte Nick Cannon lægge sig fladt ned.

- Åh nej, du har ret. Det gjorde jeg. Men det er din skyld, fordi jeg tog dem i rækkefølge, og du forvirrede mig ved at afbryde.

Herefter grinte Nick Cannon og sagde, at radioværten nu ville "få ham i problemer".

Den 42-årige stjerne har længe trukket overskrifter, fordi han simpelthen får børn på stribe. Han har således fået svimlende ni børn de seneste blot tre år.

Nick Cannon har fået de i alt 12 børn med seks forskellige kvinder.

Det glemte barn, Onyx Ice Cole, er hans niende barn i flokken og kom til verden i september 2022.

Han blev far for første gang tilbage i 2011, da hans ekskone, Mariah Carey, fødte tvillingerne Moroccan og Monroe.

Sponsoreret indhold