Kendte29. maj 2023

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun efter kæmpe kærlighedsfest: - Vi er helt blæst bagover

"Vild med dans"-danseren og "Bagedyst"-stjernen fik søndag sagt ja til hinanden til et overdådigt bryllup
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard afslørede børneplanerne efter vielsen.
 Video: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard kunne ikke holde tårerne tilbage: - Det er surrealistisk

Det var en helt særlig dag for Morten Kjeldgaard og Frederik Haun, da de søndag fik fejret kærligheden til et stort brag af et bryllup på Sonnerupgaard Gods.

Her var venner, familie og en lang række kendisser mødt op i deres fineste skrud for at fejre det forelskede par, der har været sammen siden 2018, men som nu langt om længe kan kalde sig for ægtefolk.

Og der er ikke noget, der tyder på, at luften er gået af ballonen dagen derpå.

Det lykkelige par har nemlig delt et sødt opslag på deres Instagram-profiler med et par billeder fra den store dag.

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard sagde søndag ja til hinanden.
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard sagde søndag ja til hinanden.
 Foto: Mikael Rieck

- Nu som ægtemænd, skriver Frederik Haun i opslaget, som han har delt med sine mere end 84.000 følgere.

- Vi er blæst helt bagover af alt den kærlighed, vi fik i går. Det var en magisk dag, som vi aldrig vil glemme.

Også den 38-årige Morten Kjeldgaard har delt opslaget med sine næsten 79.000 følgere.

Opslaget har på kort tid høstet massevis af kærlige kommentarer - blandt andet fra en række af gårsdagens gæster.

- Kæmpe tillykke med, at I er ægtemænd nu. Og tak for den dejligste bryllupsfest, og for at I er de bedste venner i verden. Elsker jer, lyder det fra "Vild med dans"-kollegaen Jenna Bagge.

Diamantdronningen Katerina Pitzner kvitterer også med et "tak for en dejlig dag og skøn aften", mens Thomas Evers Poulsen, Søren Pape Poulsen, Asta Björk, Micki Cheng og Ditte Julie Jensen også skriver tillykke.

Umiddelbart efter vielsen kunne parret over for SE og HØR afsløre, at det havde været særdeles svært at holde tårerne tilbage.

– Jeg synes faktisk ikke, jeg græd så meget, for jeg prøvede virkelig at holde mig fattet, men da jeg først gik ind med min mor, og musikken spillede, så var det lidt svært. Og da Morten så kom ind med sin mor, så gik det helt galt, kunne den nygifte Haun fortælle.

– Der var nerver på op til ceremonien, for nu har vi jo planlagt i lang tid, men heldigvis har vi vejret med os og solskinnet kom, lød det fra det lykkelige par.

– Også lidt surrealistisk. Pludselig kunne man mærke, at nu er det nu. Og nu har man bare brugt så lang tid på at arrangere og forestillet sig, hvordan det ville være. Så var man der bare lige pludselig. Og det var bare helt magisk.

Se opslaget her:

Sponsoreret indhold