Kendte19. september 2016

Mødte hinanden midt i deres livs kamp – nu har tragedien ramt dem

Katie og Dalton mødte hinanden i 2008 på Facebook, og det unge par blev hurtigt tæt knyttet – blandt andet som følge af at de begge var alvorligt syge. I weekenden ramte tragedien dog parret, der nåede at være gift i fem år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katie_og_dalton.jpg
 (Foto: Facebook)

Det var sygdommen, der førte Katie og Dalton sammen i 2008 – men det var desværre også sygdommen, der i weekenden skilte det unge par fra USA ad.

Lørdag sov Dalton ind på Barnes-Jewish Hospital i St. Louis, Missouri i en alder af blot 25 år. Tilbage sidder hans knuste kone, Katie.

Parret mødte hinanden tilbage i 2008 på Facebook – det unge par faldt hurtigt i snak, men de vidste også, at det ville være yderst risikabelt for dem at mødes i det virkelige liv.

- Jeg fortalte Dalton, at jeg hellere ville være lykkelig – altså virkelig lykkelig – i fem år og dø tidligere end at være halv-lykkelig og leve i 20 år, har Katie tidligere fortalt i et interview ifølge Fox 5.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katie_og_dalton.jpg
 (Foto: Facebook)

Katie og Dalton lærte hinanden at kende, fordi de begge havde den alvorlige sygdom cytisk fibrose. Foto: All Over

For både Katie og Dalton havde cystisk fibrose, og Dalton havde desuden Burkholderia cepacia, en yderst smitsom infektion for personer med cystisk fibrose.

Den infektion havde Katie ikke – men mødtes hun med Dalton, risikerede hun selv at få den.

https://imgix.seoghoer.dk/katie_og_dalton2.jpg
 (Foto: Facebook)

Parrets historie minder meget om Hollywood-filmen "En flænge i himlen", der også handler om et ungt par, der finder sammen på grund af sygdom. Foto: Facebook

- Det var helt klart noget, jeg måtte overveje, men når man har de følelser for én, så ved du bare, hvad du må gøre, tilføjede hun i interviewet.

Katie endte med at invitere Dalton til Kentucky for at besøge hende – og kærligheden mellem det unge par udviklede sig lynhurtigt. Tre år senere blev de gift.

Parret ønskede at leve fuldt ud – og ikke lade sygdommen bremse dem. Men alligevel endte den alvorlige sygdom med at få store konsekvenser for parret. Fordi parret mødtes, endte Katie også med at få den alvorlige infektion. De måtte begge få lungetransplantationer.

Dalton fik sin transplantation i november 2014. Katie fik sin i juli året efter.

https://imgix.seoghoer.dk/katie_og_dalton_1.jpg
 (Foto: Facebook)

Katie og Dalton blev gift som 20-årige i 2011. Foto: Facebook

Begge fik det i begyndelsen bedre af transplantationen, men desværre udviklede Dalton komplikationer. Først fik han konstateret blodkræft, en sygdom han dog overvandt. Senere blev han dog ramt af lungebetændelse og en virusinfektion, og den kamp kunne han desværre ikke vinde.

Lørdag sov Dalton ind på Barnes-Jewish Hospital i St. Louis. Desværre var Katie ikke ved hans side, da hun selv var indlagt på et hospital i Flemingsburg, Kentucky.

Katie talte dog med sin mand over FaceTime kort før, at han udåndede.

- Hun fortalte, at hun elskede ham, fortæller Katies mor ifølge Fox 5.

Sponsoreret indhold