Kendte23. august 2021

"Modern Family"-stjerne forlovet

"Modern Family"-stjernen Eric Stonestreet har været på knæ og deler nu den lykkelige nyhed på sin instagram-profil
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/eric_stonestreet.jpg
 (Foto: MEGA)

Weekenden har været ekstra glædelig for den amerikanske stjerne Eric Stonestreet.

Den 49-årige skuespiller – der især er kendt for sin rolle som Cameron Tucker i ”Modern Family” – skal således giftes.

I weekenden var han nemlig på knæ og stille sin kæreste Lindsay Schweitzer det store spørgsmål, og hun svarede heldigvis ja.

Efterfølgende har Eric Stonestreet delt flere billeder af den lykkelige nyhed på sin instagram-profil.

Eric Stonestreet og Lindsay Schweitzer, som er sygeplejerske, har datet siden 2018. Kort efter de begyndte at date, sagde skuespilleren følgende om sin kærlighed i et interview med Ellen DeGeneres:

- Hun gør mig rolig, hun beroliger mine nerver.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega203670_053.jpg

I "Modern Family" spiller Eric Stonestreet en homoseksuel mand, der danner par med Mitchell (spillet af Jesse Tyler Ferguson). Foto: MEGA

Tidligere har der floreret rygter om, at den amerikanske skuespiller datede verdensstjernen Charlize Theron, længe før han mødte Lindsay Schweitzer. Eric Stonestreet har dog tidligere udtalt, at der ikke er hold i rygterne.

- Vi mødte hinanden et par gange og var til samme fest. Vi tog et billede sammen, og pludseligt begyndte rygterne, har skuespilleren tidligere udtalt.

Sponsoreret indhold