Kendte5. oktober 2023

Medie rapporterer om overraskende Beckham-brud

Efter et år sammen er Cruz Beckham og Tana Holding ikke længere kærester
Romeo, Cruz (midten) og Brooklyn Beckham til premiere på farmand Davids nye Netflix-dokumentar.
Romeo, Cruz (midten) og Brooklyn Beckham til premiere på farmand Davids nye Netflix-dokumentar.
 Foto: Maja Smiejkowska/Ritzau Scanpix

De har tilsyneladende gået stille med dørene, men nu er der nyt om det tidligere kærestepar.

18-årige Cruz, der lige nu forfølger en sangkarriere, blev første gang set med modellen, Tana Holding, tilbage i maj 2022, men en kilde har nu afsløret, at parret afsluttede deres forhold i løbet af sommeren, det skriver MailOnline.

Afsløringen kommer efter Tanas fravær fra premieren på Cruz' families Netflix-serie i onsdags.

En kilde beretter til MailOnline: - Cruz og Tana gik stille og roligt fra hinanden i løbet af sommeren. De er meget private. Det var en teenageromance, men det lykkedes desværre bare ikke.

Parret blev sidst afbilledet sammen på Glastonbury tilbage i juni.

Cruz var mærkbart solo, da han sluttede sig til resten af Beckham-klanen ved premieren på David Beckhams Netflix-serie, der har fået en positiv modtagelse verden over.

David Beckham, left, and Victoria Beckham pose for photographers upon arrival at the premiere of the television programme 'Beckham' on Tuesday, Oct. 3, 2023 in London. (AP Photo/Vianney Le Caer)
Ægteparret gav deres "ja" til hinanden i 1999 og har altså været gift i hele 24 år.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

David og Victoria Beckham giver i den hyppede dokumentar et intimt indblik i deres ægteskab og tidlige forelskelse, deres familieliv og naturligvis Davids fodboldkarriere. Men de berører også udfordringerne i deres lange ægteskab og adresserer endelig rygterne om utroskabskab.

Cruz mentes at have mødt Tana i foråret 2022. Han var tidligere i et forhold med Bliss Chapman i 18 måneder, men de gik angiveligt fra hinanden kort inden - i marts 2022.


Sponsoreret indhold