Kendte1. marts 2020

Martin Braithwaite i drømmeland: Den nye Messi

Den lille mørke dreng fra fiskerbyen på Vestkysten var ikke som de andre.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/martin_3.jpg
 (Foto: Instagram (Martin Braithwaite))

Drømmen blev virkelighed, da Martin Braithwaite for få uger siden blev præsenteret som ny spiller i F.C. Barcelona – en af klodens største fodboldklubber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/messi_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Da verdensstjernen Lionel Messi, 32, trak Barcelona-trøjen over det klejne argentinske hoved for første gang, var det med nummer 19 på ryggen.
Nu er det danske Braithwaite, som bærer det legendariske nummer. (Foto: MEGA)

En vild bedrift for den 28-årige dansker, der havde svært ved at slå igennem på holdet fra hjembyen Esbjerg som ung.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Landsholdsspilleren, der startede med at spille bold i Sædding-Guldager Idrætsforening, har fået en kontrakt i Barcelona, der varer til 2024. (Foto: Thomas Laursen)

Men Martin havde en jernvilje, som han havde arvet fra sin målrettede far, der stammer fra Caribien, og som havde indprentet i sønnike, at han skulle knokle – ikke mindst når alle andre kiggede mærkeligt, fordi han skilte sig ud i vesterhavsbyen.

– Vi spiste anderledes mad, lyttede til reggae-musik og havde anderledes tøj på, mindes Martin Braithwaite i en biografi på hans egen hjemmeside.

– Vi var anderledes. Før min søster Amalie blev født, var min far, min onkel og jeg blandt bare 20 sorte mennesker i Esbjerg.

Ung bonusfar

Som 5-årig, hvor så mange drenge begynder at sparke til en fodbold, måtte han endda sætte sig i en kørestol på grund af en hoftelidelse. Først efter to år kunne han komme op af stolen og løbe rundt med de andre børn.

Men den målrettede tilgang til karrieren som fodboldspiller – det er det eneste arbejde, Braithwaite nogen sinde har kunnet forestille sig at have – gav efterhånden pote som teenager i superligaklubben Esbjerg, og lynhurtigt satte Morten Olsen det 21-årige talent på landsholdet.

Samtidig blev han solgt til den franske klub Toulouse, hvor livet hurtigt blev vendt helt på hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Braithwaite slog igennem i franske Toulouse, hvor han gjorde opmærksom på sig selv med sine lynhurtige ben og iøjnefaldende hårpragt. (Foto: MEGA)

Mest af alt på grund af en kvindelig tv-vært, som fejede benene væk under danskeren. Men Anne-Laure Louis gav ham lige fra første dag en rolle som far.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_5_0.jpg
 (Foto: Instagram (Martin Braithwaite))

Moren til Martins snart to børn er fransk, og fodboldstjernen kommer selv fra en familie med forskellige nationaliteter. Mor Heidi mødte far Keith, da hun var au pair i San Francisco. (Foto: Instagram (Martin Braithwaite))

– Hun havde allerede to små børn, så det fik mig til at modnes endnu hurtigere, mindes danskeren, som to år senere, i 2015, blev far til parrets første fælles barn, Romeo Lion Braithwaite.

Og i disse dage kan Romeo glæde sig til at blive storebror inden længe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_4.jpg
 (Foto: Instagram (Martin Braithwaite))

Det er en stor, glad familie, der nu er rykket til Barcelona.
Sidste år blev den lidt ældre franske Anne-Laure til fru Braithwaite, og nu venter hun sit fjerde barn – parrets nummer to sammen.
De to ældste har hun fra et tidligere forhold. (Foto: Instagram (Martin Braithwaite))

Så det for sig

Hemmeligheden bag den enorme succes, som bliver ved med at vælte ned over outsideren fra Esbjerg, ligger oppe i hovedet.

Angriberen visualiserer altid for sig, at han får succes og opnår sine mål.

For eksempel forestillede han sig som teenager, at han en dag ville spille i Toulouse. Han skrev det endda ned i en notesbog. I 2013 blev det skifte virkelighed.

Det skete også før den danske kamp mod Irland sidste år, hvor Braithwaite scorede det mål, der sendte Danmark til EM-slutrunden denne sommer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/martin_1_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I efteråret scorede Martin Braithwaite årets vigtigste mål for landsholdet, da han sendte Danmark foran Irland i den 1-1-kamp, der sikrede dansk deltagelse ved EM til sommer.
Allerede på forhånd havde angriberen forestillet sig, at han ville score det afgørende mål og feste sammen med de danske fans. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Jeg visualiserer altid forskellige ting. Før den kamp visualiserede jeg, at jeg jublede med de danske fans, og at jeg scorede det afgørende mål, fortalte Braithwaite i podcasten Mediano.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ronaldo_3.jpg
 (Foto: MEGA)

– Jeg har kun én yndlingsspiller: Ronaldo. Jeg har altid set op til ham, fortalte Martin Braithwaite kort efter nytår – før han vidste, at han skulle gå i idolets fodspor.
Den brasilianske angriber spillede i 90’erne én legendarisk sæson i Barcelona, hvor han scorede 34 mål i 38 kampe. (Foto: MEGA)

Nu kan hurtigløberen forestille sig det samme, som alle raske drenge gør:

At spæne rundt på Camp Nou og score for hjemmeholdet. Men for Braithwaite er drømmen blevet virkelighed.

Sponsoreret indhold