Kendte28. marts 2024

Mads Lundgaard fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” er blevet far

Mads Lundgaard er blevet far til en lille dreng
Mads Lundgaard er blevet far.
Mads Lundgaard er blevet far.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Deler lykkelige nyhed: Mads Lundgaard fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” afslører kønnet

Mads Lundgaard fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” deler en ganske glædelig nyhed.

Han er nemlig blevet far til en lille dreng. Det afslører tv-kendissen i et opslag på Instagram.

- D. 26.03.24 kom vores lille fyr til verden. 53 cm og 3270 gram. Vi er høje på kærlighed, skriver Mads Lundgaard i et fælles opslag på Instagram sammen med sin kæreste, Anne Sofie, som han har fået barnet med.

Det var tilbage i september, at Mads Lundgaard og Anne Sofie afslørede, at de skulle være forældre.

Det gjorde parret på Instagram.

"Et nyt eventyr starter til foråret - og vi glæder os meget", skrev de.

SE og HØR har tidligere besøgt Mads Lundgaard og Anne Sofie i tv-kendissens hjem i Kalundborg, hvor hun er flyttet ind.

Her fortalte Mads Lundgaard blandt andet til SE og HØR, at han "mødte" sin bedre halvdel på Tinder.

– Jeg nåede at starte (Tinder, red.) i ti minutter, og så kom hun op, sagde Mads og fortalte, at det var Anne Sofie, der skrev til ham.

Hun havde faktisk også tilmeldt sig ”Kærlighed hvor kragerne vender”, men var sprunget fra, inden optagelserne begyndte.

– Det var måske både det med at være på fjernsyn, og fordi hun på det tidspunkt snakkede lidt med en anden, fortalte Mads, som faldt pladask for kæresten.

Sponsoreret indhold