Kendte20. oktober 2023

Lars Rasmussen hudløst ærlig i ny bog: Voldsom oplevelse

Håndboldspirrevippen Lars Rasmussen har kastet sig ud i et nyt projekt. Han er i gang med at udgive en bog, hvor han fortæller bundærligt om sit liv med diagnoser
Lars Rasmussen
Med til "Vild med dans" har Lars sin kæreste Louise Girich.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: HER VISER LARS KÆRESTEN FREM FOR FØRSTE GANG

Siden Lars Rasmussen i 2010 stoppede sin aktive håndboldkarriere, har han ikke ligget på den lade side.

Den energiske fløjspiller har kastet sig ud i adskillige tv-programmer, ligesom han også holder foredrag om sit liv på godt og ondt.

Nu tager Lars så sine personlige fortællinger til næste niveau.

Det afslører han på den røde løber i "Vild med dans"-studiet, hvor han sammen med kæresten Louise Girich er blandt publikum i aften.

- Det helt store projekt lige nu er, at jeg udgiver en bog, som efter planen kommer ud den 15. november. Den hedder sjovt nok titlen ”What the fuck Lars”, fortæller den tidligere landsholdsspiller til pressen.

- Den handler om mine diagnoser adhd og autisme. Jeg fortæller om, hvordan det har været at leve uvidende med min usynlige fjende, som i dag er min bedste ven.

Heftige historier

Lars har i fortalt de sidste ord til forfatteren, som skriver bogen, og det har været en voldsom oplevelse for den populære harpiks herre at krænge sit hjerte ud.

- Den er heftig, og det var hårdt i dag, indrømmer han.

- Da jeg i dag satte de sidste ord på bogen til forfatteren, var det godt nok heftigt.

Han lover samtidig, at der ikke bliver lagt fingre i mellem, når det kommer til at fortælle historierne fuldstændig ærligt.

Samtidig håber håndboldpensionisten på at kunne hjælpe andre, som ligesom ham kæmper med diagnoser.

I bogen kommer han blandt andet ind på en episode fra 2013, hvor han var ved at gøre en ende på sit eget liv med en kniv. Det skete to år før, Lars blev udredt og fik konstateret adhd og autisme i 2015.

- Forhåbentlig er der en masse, som har nogle udfordringer i livet, som kan se, at vi alle godt kan blive til noget, selv om vi kan have det svært nogle gange, siger Lars.

Sponsoreret indhold