Kendte11. september 2016

Kvinden fra ikonisk billede er død – blev 92 år

Greta Friedman – kvinden der menes at være personen på ikonisk billede fra Anden Verdenskrig – er død i en alder af 92 år. Billedet af hende sammen med en kyssende sømand på Times Square er et af de mest ikoniske billeder i USA’s historie, og mange mener, at billedet blev symbolet på krigens afslutning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soemanden_og_sygeplejersken.jpg
 Foto: Polfoto

Det er ét af de mest ikoniske billeder i USA's historier, og flere har kaldt billedet ”symbolet på Anden Verdenskrigs afslutning”.

Nu er én af hovedpersonerne på det ikoniske billede død – i en alder af 92 år.

Greta Friedman - der af mange menes at være kvinden på billedet - sov stille ind på et plejehjem torsdag, efter at hun kort forinden var blevet ramt af en lungebetændelse. I forvejen var den aldrende kvinde svækket af andre sygdomme.

Det skriver BuzzFeed.

Det ikoniske billede af sømanden, der kyssede pigen midt på Times Square, blev taget 14. august 1945 af en Life Magazine-fotograf kort efter nyheden om, at de japanske tropper havde overgivet sig.

Fotografen nåede ikke at få navnene på de to personer midt i al jubelen på Times Square. Og gennem alle årene har talrige kvinder og mænd påstået, at de var hovedpersonerne på billedet.

I dag mener man dog, at personerne på billedet var George Mendonsa og altså også den nu afdøde Greta Friedman.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soemanden_og_sygeplejersken.jpg
 Foto: Polfoto

Billedet af kvinden og den kyssende sømand blev for mange symbolet på Anden Verdenskrigs afslutning. Foto: Polfoto

Den pågældende dag i august 1945 var Greta Friedman en 21-årig tandlægeassistent. Da den unge kvinde hørte, at de japanske styrke havde overgivet sig, forlod hun sit kontor på Lexington Avenue for at tage del i festlighederne, der fandt sted på Times Square.

Og det var her – midt på New Yorks velkendte Times Square – at en sømand ved navn George Mendonsa tog fat i Greta Friedman og gav hende et gedigent smækkys midt på munden.

I 1980 forsøgte Life Magazine at finde frem til hovedpersonerne på billedet – og magasinet fik mange henvendelser, blandt andet fra Greta Friedman og George Mendonsa.

Mange mener i dag, at det var Greta Friedman og George Mendonsa på billedet.

Billedet er alle år blevet genskabt af andre kyssende par på Times Square. Se galleriet herunder:

Kys på Times Square

Sponsoreret indhold