Kendte17. marts 2024

Kristen Stewarts Rolling Stone-cover i massiv modvind: - Homofobisk og sexistisk

Skuespiller Kristen Stewart svarer benhårdt igen efter hård kritik af den forside, hun har leveret til musikmagasinet Rolling Stone
Kristen Stewart giver ikke meget for dem, der hader på hendes seneste magasincover.
Kristen Stewart giver ikke meget for dem, der hader på hendes seneste magasincover.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: De vilde looks fortsætter: Kristen Stewart render rundt i underbukser

Dele af den amerikanske højrefløj fik morgenkaffen galt i halsen, da den 33-årige skuespiller Kristen Stewart forleden tonede frem på det nyeste cover af Rolling Stone.

Den tidligere "Twilight"-stjerne havde nemlig meddelt, at hun til sin magasinforside gerne ville "lave det fucking mest bøssede, du nogensinde har set i dit liv".

Og således har vi fået Stewart i lædervest og med hånden i trusserne.

Umiddelbart lyder det jo ikke så farligt, men det har alligevel trykket på knapperne for en række vrede brugere på det sociale medie X.

- Det her er, hvad woke gør ved dig, og det er skrækkeligt, lyder den hårde dom.

- Der er ingen kant over det her. Hun ser slimet ud. En pige med hænderne i bukserne er ikke noget nyt for offentligheden, skriver en anden.

Det er dog hverken alle brugere på de sociale medier eller Kristen Stewart selv, der ser det store problem med det omdiskuterede cover.

Senest fik "Clouds of Sils Maria"-skuespilleren sat sine modstandere godt og grundigt på plads i forbindelse med sit besøg i "The Late Show With Stephen Colbert".

- Okay, lad os holde det her let. Du ved, jeg synes, det er lidt æh... Altså, det er lidt ironisk, fordi jeg føler, at jeg har set en masse mandligt kønshår på forsiden af ting. Jeg har set en masse hænder i bukser og sådan, ikke tilknappet, siger Stewart i et klip fra talkshowet.

Kristen Stewart havde ikke svært ved at forsvare sit Rolling Stone-cover, da hun forleden besøgte "The Late Show with Stephen Colbert".
Kristen Stewart havde ikke svært ved at forsvare sit Rolling Stone-cover, da hun forleden besøgte "The Late Show with Stephen Colbert".
 Foto: YouTube/CBS

- Jeg tror, det er en vis åbenlys anerkendelse af kvindelig seksualitet, der har sin egen vilje på en måde, som er irriterende for folk, der er sexistiske og homofobiske.

- Kvindelig seksualitet formodes faktisk ikke at ønske sig noget andet end at blive besiddet. Coveret føles som om, det stikker frem på en måde, der kan være irriterende. Men f**k dig.

Kristen Stewart har meget snart premiere på sin nye film "Love Lies Bleeding", hvor hun spiller hovedrollen som homoseksuel gangsterdatter, hvor også stjerner som Dave Franco, Ed Harris, Katy O'Brian og Jena Malone medvirker.

"Love Lies Bleeding" har premiere i de danske biografer den 16. maj 2024.

Sponsoreret indhold