Kendte18. januar 2024

Klaus Paghs enke arver lejligheden

Enken efter Klaus Pagh overtager bolig til 13,6 millioner kroner efter den tidligere teaterdirektør
Usanee Pagh bliver boende i Hellerup.
Usanee Pagh bliver boende i Hellerup.
 Foto: Martin Høien

Det er over tre år siden, at Klaus Pagh døde - 85 år gammel.

Først nu begynder hans arvinger at få vished for, hvem der skal arve hvad - ikke mindst lejligheden i Hellerup.

Ifølge Tinglysningen tilfalder den 149 kvadratmeter store lejlighed ved Hellerup Havn Klaus Paghs 43-årige enke Usanee - kaldet Nancy.

Lejligheden har en værdi af 13.625.000 kr.

Som SE og HØR tidligere har beskrevet, var Klaus Paghs tre biologiske børn efter flere års venten utålmodige efter at få gjort boet efter deres far op.

-Jeg kan bekræfte, at Nancy har arvet lejligheden. Men som jeg forstår det, er boet ikke afsluttet, så jeg har ingen kommentarer, lyder det fra datteren Anne Pagh, som Klaus Pagh fik, da han og Sonja Oppenhagen dannede par..

Klaus Pagh overdrog kort før sin død en lejlighed på Amager til Nancy.

Lejligheden boede Klaus Paghs søn Peter i, og han oplevede derfor pludselig at få sin thailandske bonus-mor som udlejer.

Boligen er for få uger siden overdraget til Nancys datter Pawarisa.

Peter Pagh siger til SE og HØR, at han stadig bor i lejligheden på Amager og at han glæder sig til boet efter hans far er endeligt afsluttet.

Sponsoreret indhold