Kendte20. juni 2023

Klar til kærlighed: Mai Manniche drømmer om en mand

Smykkedesigner Mai Manniche vil gerne have en kæreste, men i processen er hun stødt på nogle udfordringer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klar til kærlighed: Mai Manniche drømmer om en mand.
 Video: Jesper Sunesen/Sladderministeriet

Mai Manniche gik fra Nicolai Peitersen mellem jul og nytår og fandt først efterfølgende ud af, at han samtidig havde været i et forhold med grevinde Alexandra.

Det blev selvsagt en kæmpe historie i pressen og sendte Mai i ikke bare stormvejr men stiv kuling.

Nu blæser der dog mildere vinde i smykkedesignerens retning, og til SE og HØR fortæller hun, at hun igen er klar til kærlighed.

– Nu vil jeg faktisk gerne have en mand. Jeg har jo også vænnet mig til at have en kæreste. Og det er jo dejligt at få sms'er og ringe og have en, man kysser med og alle de der ting, forklarer hun i podcasten "Sladderministeriet".

Og Mai har allerede været i gang på datingapps – dog uden videre succes.

– En af mine veninder var sådan: "Mai, du skal på Tinder". Og jeg var sådan: Jeg skal IKKE på Tinder".

– Jeg var der i et døgn, så fik jeg bare nok, fordi det er sindssygt. Folk er for vilde. Jeg kan slet ikke overskue det.

Netdating er altså ikke vejen frem – og i det hele taget er det svært at finde en kæreste, fordi rigtig mange mennesker allerede har et billede af, hvem og hvordan hun er, forklarer hun.

Alligevel er der måske allerede en, der er på vej i fælden.

Har du så en kæreste nu?

– Nej. MÅSKE jeg ser en, men ikke noget fast.

Hør Mai fortælle i videoen øverst i artiklen – eller se hele episode 31 af "Sladderministeriet" med frøken Manniche lige her:

Sponsoreret indhold