Kendte23. august 2021

Katja K ærlig om sexskade: Jeg har suttet for meget pik

Den tidligere pornostjerne kæmper med en skade i nakken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-47143.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Danmarks største pornostjerne gennem tiderne har for længst indstillet karrieren, men senhalvfemsernes strabadser har nu indhentet den storbarmede dansker, Katja Kean.

Som 53-årig er kroppen nemlig ikke helt så frisk som tidligere. Specielt nakken har det hårdt, og det skyldes ifølge den senere ”Lang fra Las Vegas”-skuespiller, at hun har været utrolig gavmild med guffetøjet.

- En røntgenfotografering har desværre påvist, at min smukke nakke har taget skade. Sandsynligvis af alle de BJ (blowjobs, red.), jeg i tidens løb har givet til ovenud tilfredse mænd. Min kiropraktor har derfor forbudt mig at svømme brystsvømning, så nu må jeg ty til crawl på min lokale strand, lyder det fra Katja K til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-10155.jpg
 Foto: All Over

Katja K har fået sig en erhvervsskade. Foto: Aller Media

Selvom Sussi la Cour, som hun retteligt hedder, dermed har fået en erhvervsskade betyder det dog ikke, at blondinen stopper med at dele blowjobs ud til højre og venstre.

- Mon jeg kan søge erstatning hos min gamle arbejdsgiver for en arbejdsrelateret, fysisk kropsskade? Ej, spøg til side, jeg har bestemt ikke givet mit sidste BJ endnu, fortæller Katja Kean som for nylig talte om at gøre comeback på Onlyfans med ”kunstnerisk softcore-erotik”.

Sussi la Cour er dermed tilbage, hvor det hele begyndte, efter hun uden succes også forsøgte sig med sit eget lingerimærke og butik i København, som gik konkurs i 2009 og efterlod hende hjemløs i en periode.

Sponsoreret indhold