Kendte25. januar 2022

Jon Hamm undrer sig: Hvad har jeg gjort galt?

Der har ikke været mange jobs til "Mad Men"-stjernen hos Apple. Og hvorfor egentlig ikke, lyder det nu fra den amerikanske skuespiller
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvad med Jon Hamm?

Det undrer Jon Hamm sig over i en ny reklamefilm for Apple TV+. En streamingtjeneste, der virkelig har forstået at krydre streamingudvalget med en lang række kendisser og Hollywoodstjerner.

Tom Hanks, Samuel L. Jackson, Jason Mamoa, Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Tom Holland, Billie Eilish, ja, sågar Chris Evans har fået skærmtid hos Apple TV+.

Men hvad med Jon Hamm?

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-01-24_kl._19.56.01.png
 Foto: Apple TV+

Jon Hamm vrænger på næsen af "Ted Lasso". Det kunne han da også have lavet. (Foto: Apple TV+)

Nej, der har (endnu) ikke været noget tid til Jon Hamm, fordi den 50-årige "Mad Men"-stjerne (endnu) ikke har fået lov til at medvirke i noget sjov og spas på streamingtjenesten, og Hamm er tilsyneladende lidt bekymret for, om han har gjort noget forkert.

- Hey Apple, har jeg gjort noget, der har fornærmet jer?, lyder det undrende fra den Emmy-vindende skuespiller i en ny reklame, der trods alt er lavet af Apple selv.

I reklamen glor Hamm det store udvalg igennem på Apples side, og her falder han blandt andet over Jason Sudeikis prisvindende komedieserie "Ted Lasso", som Hamm naturligvis fnyser heftigt over og proklamerer, at det kunne han da også have lavet.

Herefter får han ringet lidt for mange gange til Oscar-vinderen Tom Hanks, der har lavet adskillige film for Apple, siden tjenesten lancerede i november 2019.

Men hvad med Jon Hamm?

Se det sjove klip med Jon Hamm her:

Sponsoreret indhold