Kendte11. februar 2023

Jennifer Lopez mobber Ben Affleck efter vredt Grammy-look

Sangerinden reagerer nu på al den opmærksomhed, hendes mand har fået i kølvandet på prisuddelingen
Ben Affleck gik tidligere på ugen viralt for sit trætte og vrede look til Grammy Awards.
Ben Affleck gik tidligere på ugen viralt for sit trætte og vrede look til Grammy Awards.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis man fulgte med i dækningen af årets Grammy Awards, så er det vist næppe gået ens næse forbi, at Ben Affleck har trukket en del overskrifter.

Den 50-årige skuespiller lignede bestemt ikke en, der havde sig en sand fest til prisuddelingen, som de mange andre stjerner ellers havde.

I kølvandet på showet begyndte der derfor at florere billeder og videoklip i stor stil af Ben Affleck og hans hustru, Jennifer Lopez.

På en af videoerne kunne man se J-Lo rocke til musikken sammen med alle andre tilstedeværende, mens Ben Affleck mest af alt lignede en, der ledte efter udgangen.

I et andet klip kunne man se kendisparret sidde ved deres bord, mens Grammy-værten Trevor Noah lavede en sketch lige ved siden af dem.

Om J-Lo og Ben Affleck var bevidste om, at de var med i skærmen er uvist, men i hvert så det ud til, at sangerinden revsede sin ægtefælle en smule, hvilket kun gjorde hans humør endnu mere mut at se på.

De to stjerner er dog ikke mere uvenner, end at Jennifer Lopez nu har udnyttet muligheden til at lave sjov med sin mands vrede Grammy-look.

I hvert fald har hun på Twitter delt traileren for den nye film "AIR", som Ben Affleck har instrueret og spiller en hovedrolle i.

- "AIR"... kan slet ikke vente!, skriver hun til opslaget, hvilket i sig selv ikke er sjovt.

Sjovt er det dog, at J-Lo har tilføjet en helt specifik tekst til det første billede i traileren, hvor man ser Ben Affleck sidde halvmuggen, mens han kigger ind i skærmen.

- Min mands glade ansigt, skriver hun.

Screenshot af Jennifer Lopez' opslag.
Screenshot af Jennifer Lopez' opslag.

Jennifer Lopez delte traileren torsdag aften, og det er selvfølgelig allerede strømmet ind med kommentarer fra fans, der hylder hendes for morsomheden.

- Hahaha, jeg elsker det her!, skriver en bruger for eksempel.

- Vi elsker en støttende kone, lyder det fra en anden.

Filmen "AIR" får premiere til april.

Sponsoreret indhold