Kendte5. maj 2021

Ikke til at tro: Her er Heidi Klum gravid på catwalken

I forbindelse med sin datters 17-års fødselsdag mindes supermodellen Heidi Klum en ganske særlig tur ned ad catwalken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den fjerde maj var en ganske særlig dag for den 47-årige supermodel Heidi Klum, da det her var 17 år siden, at hendes datter Leni kom til verden.

I den forbindelse kunne hun mindes en ganske særlig aften, hvor hun som model gik ned ad catwalken for det berømte undertøjsbrand ”Victoria’s Secret”.

Det gør hun med en video på sin Instagram-profil, hvor hun ses åleslank bevæge sig med fart og ynde ned ad den lange catwalk, mens der er dansere rundt omkring hende.

Hvad der dog skiller sig lidt ud fra en hvilken som helst anden video af hende, er, at hun er fire måneder henne med sin datter på daværende tidspunkt.

- Stort tillykke med de 17 år Leni! Jeg går ikke alene ned ad catwalken her. Hvis du kigger godt efter, så kan du se, at jeg har en babybule på fire måneder, skriver hun og fortsætter:

- Jeg elskede dig før, du blev født, og jeg vil elske dig længe efter, at jeg lukker mine øjne for evigt.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men man skal dog virkelig knibe øjnene sammen, hvis det skal være til at se, at der ligger en baby og vokser i modellens mave.

Har arvet mors gener

Det kan dog være, at dét, at Leni var med sin mor på catwalken, gav datteren den samme lyst til at gå den vej karrieremæssigt.

Den i dag 17-årige teenager kunne i hvert fald prikke hul på model-ballonen tidligere i år, da hun, sammen med sin mor, blev fotograferet til forsiden af det tyske Vogue.

Klum selv kunne da også i februar fortælle, hvordan hendes datter ”gør det helt fantastisk”, når det kommer til poseringer, og at hun ”har villet være model i et godt stykke tid”.

Klums datter Leni gør sig også godt foran kameraet

Med det ønske om karrierevej er der da næsten heller ingen bedre mentor end Heidi Klum, der gennem de sidste næsten 15 år har været dommer i modelprogrammet ”Germanys Next Topmodel”.

Sponsoreret indhold