Kendte27. april 2024

Harry Jowsey har kræft: – Jeg kommer til at være helt okay

Det var under et besøg hos hudlægen, at kræften blev opdaget. Heldigvis fortæller realitystjernen, at han kommer til at være helt okay
Harry Jowsey har fået hudkræft. Det fortæller realitystjernen i en TikTok-video.
Harry Jowsey har fået hudkræft. Det fortæller realitystjernen i en TikTok-video.
 Foto: Xavier Collin/Image Press Agency/MEGA

LÆS OGSÅ: Se hende her: 60-årig vinder Miss Universe

”Too Hot to Handle”-stjernen Harry Jowsey har fået konstateret kræft.

Det fortæller han i en TikTok.

– Hej venner. Der er virkelig ikke en let måde at fortælle det her på, men i sidste uge tog jeg til en hudlæge for at få min hud tjekket. Og de fandt noget hudkræft på mig.

Realitystjernen understreger heldigvis, at han som det ser ud nu, kommer til at være helt okay.

– Jeg kommer til at være helt okay. Alt vil blive ok.

26-årige Harry Jowsey håber, at videoen kan være med til at gøre de mange millioner følgere opmærksomme på et par ting, inden sommeren ankommer.

– Men jeg ville lave den her video for at fortælle jer, at sommeren er lige rundt om hjørnet, så vær sød at bruge solcreme. Vær sød at få din hud tjekket, for du ved aldrig.

– Jeg har haft det her på min skulder i et år eller to. Jeg havde ingen idé. Så jeg vil bare redde og beskytte jer derude. Få jeres hud tjekket, brug solcreme, og vær mere ansvarlige. For det er det, jeg skal være nu, og det er meget skræmmende.

Australske Harry Jowsey blev et kæmpe hit på de sociale medier efter hans medvirken i ”Too Hot to Handle”.

Sidenhen er det blevet til flere millioner følgere på internettet, og senest har han været aktuel i den amerikanske version af ”Vild med dans”.

I sæson 32 af ”Dancing with the Stars” dansede Harry Jowsey med 18-årige Rylee Arnold.

Og selv om alverdens seere elskede kemien mellem Rylee Arnold og Harry Jowsey, som mange af dem nu håber på begynder at date, endte det med en sjetteplads i programmet.

Sponsoreret indhold