Kendte1. september 2015

Se billederne: Fiskere kom hjem med ganske speciel fangst

Et par fiskere havde regnet med at sejle hjem med en spandfuld friske fisk. I stedet var det noget ganske andet, som fiskerne fik hevet i land – se videoen her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fiskeri.jpg
 YouTube

Da Jason Frost og vennen Brandon Key lørdag nød en fisketur ved Bluff Creek i Alabama, kom de to herrer hjem med en noget anderledes fangst.

For det var hverken gedder eller ørreder, som de hev i land – men derimod to små kattekillinger, som af ukendte årsager havde forvildet sig ud på den lille sø.

Jason og Brandon var i begyndelsen i tvivl om, hvad det var, der svømmede rundt i vandet, indtil de hørte de små misser ”miawe”.

- Det kan ikke være rigtigt! Aldrig i mit liv har jeg oplevet sådan noget her, kan man høre Jason sige i den lidt over to-et-halvt-minut-lange video.

Videoen af de to herres lidt pudsige fangst blev lagt på YouTube lørdag og er allerede blevet set mere end 520.000 gange.

Du kan se videoen lige her:

Sponsoreret indhold