Kendte10. februar 2021

Fans går amok: Chuck Bass vender tilbage på TikTok

Ed Westwick - der spillede Chuck Bass i "Gossip Girl" - har gjort sin debut på det sociale medie TikTok
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phlphotos279702.jpg
 Foto: MEGA

Fans af "Gossip Girl" - og i særdeleshed karakteren Chuck Bass - kan godt glæde sig.

Skuespilleren bag - 33-årige Ed Westwick - har netop joinet TikTok, og det sker selvfølgelig ikke uden et gæstebesøg fra hans famøse alter-ego.

I sin første video på det sociale medie opfordrer han sine mange fans til en sjov leg:

- TikTok, fortæl mig, I har set "Gossip Girl" uden faktisk at sige, I har set "Gossip Girl", indleder han i videoen, hvor han tilføjer, at han selvfølgelig lægger ud.

Herefter klipper videoen til, at han sidder iført slips, skjorte og vest - en klassisk Chuck Bass-uniform - hvor han hvisker den famøse replik:

- I'm Chuck Bass.

Han opfordrer til, at "Gossip Girl"-fans deltager i legen under hashtagget #StitchEd, hvor han lover at like de videoer, som han kan li'.

Du kan se videoen, som allerede er set over 12 mio. gange, herunder:

"Gossip Girl" kørte i seks sæsoner fra 2007 til 2012.

Sponsoreret indhold