Kendte24. juli 2020

Fans er skuffede: Zayn Malik fejrer som den eneste ikke One Direction-jubilæum

I år er det 10 år siden, at boybandet One Direction blev formet, og det blev fejret med en spritny video og naturligvis rørende opslag fra de fleste af bandets medlemmer, med bortset fra én
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

2020 blev året, hvor det britiske boyband One Direction kunne fejre deres 10-års jubilæum.

Det gjorde de ved at smide en helt ny video ud på deres YouTube-kanal, hvor de hyldede nogle af deres allerstørste hits gennem tiden.

Drengene selv gjorde da også noget ud af at mindes de gode tider ved at smide et post på de sociale medier.

Eller alle på nær én.

For både Harry Styles, 26, Liam Payne, 26, Niall Horan, 26, og Louis Tomlinson, 28, gjorde en dyd ud af at skrive en personlig og rørende post på deres Instagram-profiler.

https://imgix.seoghoer.dk/one_direction_0.jpg
 Foto: MEGA

Bandet blev dannet under den britiske version af "X Factor" tilbage i 2010. Foto: MEGA

Men den 27-årige vordende far Zayn Malik kom der ikke en lyd fra.

Dette til trods for, at de andre gutter alle gav en form for tak til ham også, og han var også med i jubilæums-videoen, der også blev lagt ud på bandets officielle hjemmeside.

Og det har fået bandets trofaste fans til tasterne.

- Er jeg overrasket over, at Zayn Malik ikke har sagt noget? Nej. Men er jeg ked af det over det? Ja, meget ked af det faktisk, lyder det blandt andet fra en på Twitter.

De andre drenge valgte dog netop at hylde bandet og ikke mindst deres fans gennem de sidste 10 år.

- Jeg kan slet ikke fatte, at det er 10 år. Tak til hele holdet, vores team og alle andre, der har hjulpet os gennem årene. Til alle vores fans, jeg elsker jer og tak fra bunden af mit hjerte. I gjorde det hele, og I ændrede alting. Og ikke mindst… Tak til alle drengene, jeg elsker jer så højt, og jeg kunne ikke være mere stolt af alt, hvad vi har opnået sammen, skrev Harry Styles til et billede af bandet, der krammer på scenen.

Liam Payne delte et mere personligt minde med et billede af en sms til far, da bandet lige var blevet dannet under den britiske version af ”X Factor”.

- Sikke en rejse… Jeg havde ingen anelse om, hvad der ville ske, da jeg sendte den her sms til min far for 10 år siden. Tusind tak til alle der har støttet os gennem de sidste 10 år, og tak til drengene for at dele den her tid med mig, skrev han.

Louis valgte dog et af de helt gamle billeder – faktisk det allerførste billede, der blev taget af gruppen, dengang de blev dannet af fem soloartister i den britiske sangkonkurrence.

Også Niall sendte en hyldest af sted til de andre medlemmer og skrev blandt andet ”så mange uforglemmelige minder som vi har sammen”.

Men trods med rigt på kærlighed og store ord fra de andre i gruppen, så er der stadig radiostilhed fra det femte medlem, der valgte at trække sig fra gruppen i 2015 – bare ét år inden gruppen valgte at tage en pause.

Sponsoreret indhold